Torsdag den 10. September  2009

Vi  stod relativt tidligt op, men det var der nu ikke noget udsædvanligt i. Vi gav os god tid til morgenkaffe m.v., idet vi havde en aftale med naboen (Stewie) om at hente os kl. 0815. Vi havde besluttet os for at køre med henholdsvis S-tog og Metro til lufthavnen, så han skulle altså kun køre os til Skovlunde S-station. Chaufføren ankom planmæssigt, og kort efter var vi på stationen. Mens Stewie og jeg generede hinanden med både den ene og andet, ja så købte Lone billetter. Det hedder vist zone-kort. Når man så har puttet kortet i en maskine nogle gange er man klar til at køre. Hurtigt nåede vi frem til Vanløse, hvor vi skiftede til Metroen. Som vi nærmede os byen kom der flere og flere mennesker ind i det lille tog, og snart var man stuvet sammen. Nå men vi nåede relativt hurtigt frem til Lufthavnen. Da vi jo efter hånden har været der en hel del gange, gik det hurtigt med selv at checke ind og derefter indlevere kufferterne i bagage-drop. Vi kom også hurtigt gennem sikkerhedskontrollen, og snart efter stod vi i ankomsthallen. På dette tidspunkt havde jeg fået en ubændig lyst til en pilsner – efter al det slæberi med kufferter – så jeg fik indkøbt en fadøl. ”Hej med jer i globetrotter” lød en sød kvindestemme pludselig. Det viste sig at være Pia Saksun der var på vej til et møde i Amsterdam. Vi fik dog ikke talt meget sammen. Jeg havde ikke mere end lige fået omhandlede øl skænket op og betalt (67,00 kr.), før lystavlerne viste at vi skulle gå til gaten. (A 32) Med en øl i den ene hånd og håndbagage i den anden, kom jeg/ vi nu ud på en flere kilometer lang gåtur. Det føltes i hvert fald sådan. Nå men vi nåede dog frem, men meget øl blev der ikke drukket. Det der blev indtaget kunne man end ikke nyde, så Lone måtte hjælpe lidt til for ikke at skulle efterlade for meget af den dyre drik. Efter kort tid bookede vi ind og gik ud til flyet, som havde kl. 1015 som afgangstidspunkt. Vi var blevet placeret på den bagerste række – uden vindue – men det var nok fordi vi ikke havde givet så meget for billetten. Ved selve afgangen var vi dog en smule forsinket, men vi nåede frem til Stavanger helt planmæssigt. Her stod Bjarne og Anita og tog imod de rejsende, så efter at jeg havde indtaget et par smøger, kunne vi forlade Stavanger Lufthavn. Vejret var ganske nydeligt, så både dette og gensynet gjorde turen ud mod sommerhuset til en skøn tur. På vejen gjorde vi dog et planlagt pitstop ved Vinmonopolet i Sandnes centrum. Vi havde således kun 2 gange 3 liter rødvin med fra Danmark, hvilket var det højest tilladelige, og dermed ingen spiritus (læs Gl. Dansk). En sådan flaske købte vi så for lidt over 300,- kr. på monopolet, men så gik det også ud mod sommerhuset i fjeldet. Huset lå så ubeskrivelig smukt at man ikke troede sine egne øjne. Fra huset til vandkanten var der ca. 4 meter, og her lå en lille jolle med motor og ventede på os. Først skulle vi dog have frokost, og den stod mere eller mindre klar da vi kom. Vi blev dog enige om at en rejsestift var nødvendig efter en så hård formiddag, så vi satte os ude i solen og nød en øl. Måske blev det til 2 – jeg husker det ikke med sikkerhed. Efter indtagelse af en skøn frokost, ja så gik snakken om deres og vores oplevelser siden de 2 uger tidligere havde indtaget Norge. (Først 1 uge i Rødberg inden de kom til Sandnes) Som dagen skred frem blev der lidt mere skyet, ligesom det også begyndte at blæse en smule op. Med andre ord – det var en smule småkoldt. Dette ændrede dog ikke ved humøret, så snakken gik lystigt med kaffe, en pilsner o.s.v. Da vi nærmede os spisetid drog Bjarne og jeg ud med jolle for at sætte garn. Vi skulle jo gerne fange et par ørreder til dagen efter. Udsætning af garn var hurtigt overstået, og da vi kom ind var der dækket op til det helt store ostebord med rødvin. En herlig aften fulgte inden vi kl. ca. 2200 lod os overmande af dagens mange oplevelser.

Vi vågnede op til en lidt kold og overskyet morgen, og onde tunger påstod at det skyldtes Anita. Hun havde nemlig fødselsdag. Det regnede imidlertid ikke, så det var da et lille lyspunkt. Vi stolede på at solen nok skulle vise sig, og at det kun var et spørgsmål om tid. Efter at have siddet og gnedet søvnen ud af øjnene, og efter indtagelse af lidt kaffe og en Gl. Dansk, var det blevet tid til at røgte garn. Vi havde håbet på at vi kunne trække garnene ind fra land, men det måtte vi opgive. I stedet drog Bjarne og jeg ud med jollen, og snart var fangsten i hus. Der var 8-9 fisk i nettet, og dette i en blanding af Sik (en ørredart) og Ørred. Nu skulle garnene så tømmes og renses, og så i øvrigt hænges op til tørre. Til min store overraskelse deltog Lone ivrigt i dette arbejde. Det virkede som om hun havde vundet i lotteriet, og hun elskede tilsyneladende dette arbejde med fisk og garn. Da garnene var hængt op var det blevet tid til morgenmad, og gav Anita en bog i fødselsdagsgave. Så blev der badet på skift, ligesom Lone og Anita smurte madpakker til dagens udflugt. Bjarne rensede fisk, og jeg gik og tog nogle foto. En helt almindelig arbejdsfordeling. Kl. ca. 1000 var vi klar til afgang, og målet for dagens udflugt var Stavanger. Det tog ca. en halv time at nå Stavanger, og her parkerede vi ved Toldboden nede i havnen. Mod betaling naturligvis, for alt koster penge i Norge. Herefter gik vi en tur til den gamle bydel. Det var meget specielt med de små gader, men der var absolut intet liv. Ingen forretninger, og stort set ingen mennesker. Vi gik derfor tilbage mod den nyere del af byen, som selvfølgelig viste sig at være den del af byen med liv i, og så i øvrigt ganske kort fra det sted hvor vi havde parkeret bilen. Her fandt vi alle de forretninger og cafeer man kunne ønske sig, og dette i et gågade system i 3 niveauer. Da vi havde travet lidt rundt i byen fandt vi en udendørs Café ved et lille torv. Pigerne og Bjarne ville ha´ kaffe, mens jeg trængte noget så grundigt til en fadøl. Lone og Anita gik ind og købte, men da de kom ud var det grinende med 4 kopper kaffe. Jeg gloede vantro på indkøbet. De måtte grinende fortælle mig, at de havde forsøgt at købe en øl til mig, men at det havde vist sig ulovligt at sælge øl inden kl. 1200. På dette tidspunkt var kl. 1130. Nå men det viste sig at være en god kop kaffe, så selvfølgelig gled den ned. Da kaffen var drukket gik vi ned på turistkontoret. Her forsynede vi os med diverse brochurer, ligesom vi købte en sejltur gennem Lysefjorden til Predekestolen med afgang søndag kl. 1200. Da det var klaret gik turen tilbage gennem gågaderne. Mens pigerne stoppede op ved nogle forretninger, fortsatte Bjarne og jeg ned mod bilen. Vores parkeringstid udløb nemlig kl. 1225, så det ville være rart at være i nærheden af bilen hvis en nævenyttig p-vagt skulle komme forbi. Så kom uheldet. Da jeg ville sætte min taske med fotoudstyr ind i bagagerummet, bankede jeg hovedskallen ind i bagklappen. Det gjorde satans ondt, og jeg kunne da også med det samme mærke, at jeg ikke havde ramt helt blidt. Da jeg tog mig til hovedet fik jeg blod på hænderne, og så begyndte blodet ellers at rende ned i panden. Bjarne fandt noget forbinding frem, og kunne så i øvrigt besigtige skaderne. Hans konklusion var kort. ”Vi må på hospitalet – flængen er ret lang og dyb”. Kort efter kom Lone og Anita, og da de var blevet sat ind i situationen, gik turen mod Universitetshospitalet i Stavanger. Vi fandt hurtigt skadestuen, og kunne trække et nummer, udfylde diverse papirer, og så var det bare at vente. Og det gjorde vi så. Nu vil jeg ikke trække dette langt ud, men da jeg endelig (sammen med Bjarne) blev lukket ind i de hellige haller, blev såret renset af en sygeplejerske. Efter en hel del ventetid ankom en kvindelig læge og hendes assistent. Jeg blev bedøvet i hovedbunden og så gik arbejdet i gang. Jeg kunne ikke selv mærke noget, men Bjarne kunne efterfølgende fortælle, at jeg var blevet syet med 5 sting. Inden vi forlod hospitalet kom vi sammen med lægen ind på et lille patientkontor. Hun fortalte ganske nøje om skaden, og om hvordan jeg skulle gebærde mig i de følgende dage. Jeg skulle tage den med ro, måtte ikke deltage i indendørs sysler som rengøring, madlavning, opvask m.v., mens hun på min direkte forespørgsel oplyste, at jeg gerne måtte fiske og drikke vin m.v. Bare jeg tog den med ro. Vi slap ud fra hospitalet efter at have betalt 242,- kr. i egenandel. Det er noget nordmændene åbenbart gør, men pengene får jeg med sikkerhed tilbage i Danmark. Da vi kom ud på parkeringspladsen foran hospitalet var vi godt nok blevet sultne, så på denne triste og overskyede parkeringsplads indtog vi vores hjemmesmurte madder. Den oprindelige plan havde været, at vi efter besøget i Stavanger, skulle køre til Sandnes for at gå lidt rundt i gågaden. Denne del af turen måtte vi af tidsmæssige grunde skrinlægge, og kørte så i stedet til garnfabrikken i Sandnes. I fabriksudsalget var der garn fra gulv til loft, og for pigerne derfor masser at se på. Bjarne og jeg tilbragte det meste af tiden uden for. Lone tilegnede sig et hav af brochurer, og lovede så personalet at vende tilbage om mandagen. Herefter gik turen hjem til det lille hus ved Søen. Vi fik i første omgang slukket tørsten, og kunne så begynde at sætte garn ud. Bjarne havde fået den helt ”fantastiske og geniale” plan, at vi skulle fiske med tre net. To af dem skulle kobles sammen og sættes langt ude på søen, idet han var sikker på at de største fisk ville være at fange der. Det tredje blev sat lidt tættere på land, men i mangel på tomme sodavandsflasker, blev det kun holdt oppe i den ene ende. Det skal nok gå udtrykte Bjarne, mens jeg var lidt mere betænkelig. Så sejlede vi en lille tur rundt i søen inden det igen gik hjem til hytten. Aftensmaden stod på engelsk bøf. Bøffer som vi havde taget med fra Danmark, da de i Norge er svimlende dyre. Det hele endte med en forret af hjemmelavet gravad Sik, og derefter omhandlede bøffer. Et fortræffeligt måltid hvor vinen også flød i en lind strøm. Det var jo Anitas fødselsdag. Vi nåede at komme i seng inden midnat, men indtil da havde vi grinet og hygget os, og ikke mindst mit ”kraniebrud” havde givet anledning til mange morsomheder.

Dagen startede som dagen før. Nemlig tidligt op, en kop kaffe, en Gl. Dansk og så bare sidde stille og roligt og vågne op. Igen måtte vi konstatere at det var overskyet, og at vinden bestemt ikke havde taget af. Fra vores position i stuen kunne vi mod forventning ikke se vores garn i søen. En kikkert kunne heller ikke hjælpe, så der var ikke andet at gøre end at drage til søs. Det gjorde vi så efter en times tid. Bjarne og jeg drog til havs, men der gik lang tid før vi fandt det dobbelte net sammenfiltret nede i den ene ende af søen. Det tredje net fandt vi aldrig. Jeg behøver vel næppe at gøre opmærksom på, at der ingen fisk var i det sammenfiltrede net, så i den henseende var dagen starten ganske dårligt. Vi måtte til Lones store skuffelse vende hjem uden fisk. Nettene lignede noget for sjov, men ikke mindst Lone viste sig som værende eminent til at vikle et sådan garn ud så det igen kunne bruges. Garnene – de to vi havde tilbage – blev herefter hængt til tørre. Nu kunne vi så i ro og mag indtage vores morgenmad, hvilket vi alle nød i fulde drag. Der forestod dog et lille problem. Jeg skulle ha´ vasket hår, men var ikke meget for at vaske hår i vandet fra hanen. Det havde en snert af sølugt, og infektion var jo ikke lige det man ønskede mest. Hårvasken blev klaret ved at vaske håret i købevand, så mens jeg vaskede håret, skyllede Bjarne håret med en gryde fuld af dette opvarmede vand. Da Lone og Anita havde smurt madpakker, kunne vi så småt tage hul på dagens udflugt, der blandt meget andet skulle bringe os mod sydøst til Flekkefjord. Da vi forlod hytten omkring kl. 1000 var vejret gået hen og blevet helt rimeligt. Det vil i den forbindelse sige, at der stadig var mange skyer, men også en smule sol. Fulde at fortrøstning tog vi af sted. Vi kørte ad kystvejen (E 44) i retning mod Eigersund, men på den første del af strækningen kunne det for så vidt lige så godt have været Danmark vi kørte, idet det meste var fladt og udlagt til landbrug. Omkring Eigersund – hvor vi i øvrigt var inde i en sportsforretning for at købe røgsmuld – ændrede landskabet sig efterhånden ganske betragteligt. Fra det flade land kom der nu forrevne fjelde og elve, men desværre ændrede vejret sig i samme takt. Det var nu gået hen og blevet meget overskyet, ligesom det blæste som bare pokker. Vi holdt et par korte pauser inden frokost, men det var mest for at strække benene og ryge en smøg. Kort før Flekkefjord – kl. var da ca. 1300 – holdt vi ind på en rasteplads for at spise. Man kan roligt sige at der var tale om det store ”kolde bord”, for det var bidende koldt i den noget kraftige vind. Mad og drikke blev hurtigt indtaget, og så kunne vi ellers fortsætte vores farefulde færd. Det var begyndt at støvregne, men dog ikke noget der var specielt generende. Da vi nåede Flekkefjord parkerede vi ved havnen, og betalte i parkeringsautomaten. Først da betalingen var erlagt opdagede Lone, at der var fri parkering i weekenden fra lørdag kl. 1300. Vores billet var derfor gyldig til mandag kl. ca. 1000. Nå pyt med det. Vi daskede en smule rundt i byen, men fandt ret hurtigt en café ved vandet, hvor vi kunne sidde og nyde udsigten med en god kop kaffe. For god ordens skyld skal det her nævnes, at det var holdt op med at regne, men at det stadig var overskyet. Efter ca. 1 time i byen – hvor de fleste forretninger enten var lukkede eller lige ved at lukke – fortsatte vi vores køretur. Målet var denne gang – dels en flot køretur gennem fjeldene, og dels at nå frem til et lille sted kaldet Byrkedal. I en brochure eller lignende havde Anita set, at der i Byrkedal lå en kendt forretning der udstillede og solgte brugskunst m.v. Turen dertil gik først ad E 39 gennem bl.a. Moi og Bjerkreim, og derfra videre ad vej 503 til Byrkedal. Det var en helt fantastisk smuk tur, og det til trods for, at der var mange skyer og enkelte byger. På vejen var vi inde og handle i et supermarked, idet vi ikke var sikre på at kunne nå hjem og handle i vores egen ”Spar” inden de lukkede kl. 1800. På denne måde havde vi al den tid vi skulle bruge, og dermed intet hastværk. Endnu engang – det var en fantastisk smuk tur – hvor det var nødvendigt at stoppe et par gange for at nyde fjelde, søer og fjorde. Da vi kom frem til Byrkedal var kl. 1645, og da vi trådte ind i omtalte brugskunstforretning, viste der sig kun at være 10 min. til lukketid. Stedet viste sig at være enormt stort og spændende, og 10 min. var mindst 1 time og 50 min. for lidt. (I hvert fald for pigerne). Bjarnes første ord til mig var: ”Her bliver jeg med garanti nød til at køre op igen en anden dag”. Det skulle så også vise sig at holde stik, men der blev så også indkøbt bestillingsvarer fra Lone og mig. Kort efter kl. 1700 fortsatte vi hjem mod huset ved søen. Vi var glade for at indkøbene var klaret, så vi kunne køre lige hjem til andre gøremål. Vi skulle nemlig ryge fisk – der stod fisk på aftenens menu – og så skulle vi selvfølgelig også ud og sætte garn. Alt blev imidlertid klaret til alles tilfredshed, og snart sad vi mætte af mad og oplevelser, og kunne resten af aftenen hygge os med sjusser og rødvin. En skøn dag var forbi.  

Da vi vågnede søndag morgen troede vi dårligt vores egne øjne. I modsætning til dagen før hvor det havde været overskyet og regnfuldt, var det nu helt skyfrit. Herligt med en sådan morgen, og især når man senere på dagen skulle ud og sejle på Lysefjorden. Der var dog en del vi skulle nå inden da, men vi begyndte dagen helt som vi plejede. Altså lidt morgenkaffe, en Gl. Dansk, og så ud for at røgte garn. Det var altid spændende at trække garnet ind, og denne gang gik alt som planlagt. Vi fik både ørred og Sik i garnet, men jeg husker ikke lige hvor mange det drejede sig om denne morgen. (Omkring 6 stk.) Da vi havde renset og hængt garnene op, var det som vanligt tid for morgenmad. Vi kunne ikke andet end at sidde og beundre vejret, og dermed også udsigten over vores sø. Dernæst kunne vi glæde os over, at vi havde valgt netop søndag som værende dagen for vores tur på Lysefjorden. Helt held var det dog ikke. Vi havde således et par dage i forvejen købt VG (Verdens Gang), og i vejrudsigten havde de lovet sol fra søndag og nogle dage frem. Dette med at sidde og glo fik imidlertid også en ende. Mens jeg sejlede ud på søen i et forsøg på at finde det bortkomne net fra dagen før, gik Bjarne i gang med at rense fisk og pigerne smurte madpakker. Det lykkedes mig ikke at finde nettet, og vi måtte snart erkende at det var gået tabt. Da vi som sagt havde god tid denne morgen – skulle først med båden fra Stavanger kl. 1200 – fik vi også tid til bare at sidde i solen og sludre foran huset. På et tidspunkt måtte vi dog af sted, og vi ankom i kl. ca. 1100 til Stavanger – hvilket var i meget god tid – og parkerede så bilen ved Toldboden. Det var jo et sted vi kendte. Da vi omkring kl. 1130 fik mulighed for at komme ombord på udflugtsbåden  ”Clipper”, opdagede vi at ganske mange mennesker havde fundet netop denne dag  velegnet til en tur på Lysefjord. Vi var nogle af de første der gik ombord, og vi valgte – trods det gode vejr – at sætte os indendørs på øverste dæk. Her kunne vi sidde i gode og komfortable stole, ligesom vi havde et fælles bord mellem os. Vi havde jo madpakker med). Skibet lagde fra kaj præcis kl. 1200, og så gik det stille og roligt ud af havnen og i retning mod Lysefjord. Målet for turen var den kendte ”Prekestol”, hvilket er en underlig fjeldformation. Toppen,  der er beliggende næsten 1000 meter over havets overflade, er helt plan, og den er ca. 25 gange 25 meter i areal, og så i øvrigt med frit fald ned. Efter ca. halvanden times sejlads, og efter en smuk tur gennem fjorden, nåede vi frem til  ”Prekestolen”. Det var lidt svært at se dens storhed ude fra fjorden, men alternativet havde været en fjeldvandring på 2 timer for at nå derop. Så var det alligevel mere mageligt fra søsiden. Nu var det jo ikke kun den nævnte ”Prekestol” vi så, men også mange andre spændende fjeldformationer, geder der græssede på et næsten umuligt terræn, og  vandfald hvor vi fik lov til at drikke af vandet. Kl. 1500 nåede vi mætte af oplevelser tilbage til Stavanger, og kunne køre hjem og sætte garn. Der var ikke indlagt de store pauser i vores program, og denne gang behøvede vi ikke at konsultere byens hospital. Vel hjemme fik vi en drink eller 2, og kunne så sætte vores garn. Da vi nu havde så god tid, tog Lone og jeg en tur ud med Jollen. Vi sejlede søen rundt i det skønneste vejr, og brugte naturligvis lejligheden til endnu engang at lede efter det forsvundne fiskegarn. Så var det også blevet tid for aftensmad, der denne gang bestod af en lækker grydesteg med alt hvad dertil hører. Aftenen blev som alle øvrige aftener ren afslapning, men da vi alle var meget trætte, gik vi tidligt i seng.

Det var hjemrejsedag men vi var alligevel tidligt oppe. Vi havde dog et lille hængeparti netop denne dag. Vi havde allerede ved det første besøg hos Sandnes garn besluttet, at vi skulle tage derud igen mandag. Efter morgenmad, røgtning af garn m.v., drog vi derfor mod omhandlede firma kort før kl. 1000. Vi troede vi ville være de første på stedet, men det viste sig at de havde haft åbent fra kl. 0930, så der var allerede en del mennesker i fabriksudsalget. Til Bjarne´s og mit helt var der uden for forretningen sat kaffe frem til kunderne, så den var vi ikke længe om at kaste os over. Så kunne pigerne også bedre shoppe i fred og ro. Jeg kan lige i den forbindelse nævne, at vejret denne dag var lige så godt som dagen før, så vi sad bare der i solen med vores kaffe og nød det. Da Lone og Anita var færdige med deres indkøb, kørte vi tilbage til sommerhuset. Vi begyndte nu så småt at pakke vores ting, idet vi skulle med et fly fra Stavanger (Sola Lufthavn) kl. 1600. Selv om vi skulle være der noget tidligere, havde vi ualmindelig god tid. I vores kufferter fyldte vi også (godt emballeret) nogle af de fisk vi havde fanget. De fleste var frosne og kom i en frysepose, mens andre var røgede. De kom i øvrigt i samme pose. Efter en god frokost var der så kun tilbage at nyde sol og natur fra vores terrasse foran sommerhuset. Da vi altid har meget at snakke om gik tiden hurtigt, og inden man så sig om måtte vi gøre klar til afgang. Det tog ikke lang tid at køre til lufthavnen, og det samme gjaldt da vi skulle checke bagagen ind. Inden vi så os om var vi for så vidt klar til afgang, men fra et vindue i en restaurant kunne vi se at vores maskine endnu ikke var ankommet. Vi købte derfor 4 kopper kaffe (27 kr. stykket) og kunne så følge med i livet ved gate 16 hvortil vores fly skulle ankomme. Efter ca. en halv time ankom flyet, og vi kunne se hvordan der blev skiftet besætning m.v. Vi ventede lidt før vi tog afsked med Bjarne og Anita, og kunne så gå gennem sikkerhedskontrollen. Det hele gik helt usædvanlig hurtigt. Vi var ikke mere end lige kommet ind i afgangshallen før skiltene viste boarding. Nu er Sola Lufthavn jo ikke verdens største, så vi nåede ikke at gå mange skridt før vi stod ved gaten. Folk var allerede begyndt at gå ombord i flyet, så tidsmæssigt passede det hele perfekt. Flyturen hjem var som forventet helt problemløs, og vi landede da også til tiden. I lufthavnen ventede Jens på os, så inden vi så os om var vi hjemme i Skovlunde. En dejlig lille kort ferie var forbi, og samtidig en ferie – eller forlænget weekend – som vi aldrig vil glemme.

Her følger et uddrag af vort værtspars optegnelser fra vores besøg. Selv opholdt de sig i Norge gennem 3 uger fordelt på 2 sommerhuse.

Tirsdag den 15. september 2009.


I går, satte vi så Lone & Søren på flyet kl. 16 efter nogle rigtige dejlige dage, det har bare været så hyggeligt, men som altid, går dagene alt, alt for hurtigt.  Vi havde været spændte på hvad Lone & Søren syntes om huset og omgivelserne, men de var lige så betaget af stedet her som vi var. Søren har været i Stavanger 1 gang i forbindelse med sit job, men kender ellers ikke noget til Norge, og Lone har aldrig været i Norge.

Så vores først tur om fredagen (på min fødselsdag) gik til Stavanger, vi skulle se den gamle bydel, havnen, gågaden og også se om vi kunne få billetter til en sejltur på Lysefjorden om søndagen.  Lone og jeg smurte madpakker, vi gider ikke gi’ penge for nogle dødssyge pølser, så af sted til Stavanger. Vi fik også set det gamle Stavanger, som består af helt hvide træhuse, men det er ikke ret stort område mere, 2 gader var der. Vi fandt gågaden og et sted på torvet hvor vi kunne sidde udenfor med en kop kaffe, d.v.s. Søren ville ha’ sig en øl. Mændene placerede vi udenfor og så gik vi ind for at afgive vores ordre, den unge pige der stod der kiggede lidt på Lone og mig da vi bestilte 3 kaffe og 1 øl , så sagde hun: Jeg må desværre ikke sælge Øl før kl. 12! Klokken var 11.30. Men at se Søren’s ansigt da vi kom med 4 kaffe og han fik en forklaring på det. I forbindelse med Søren’s Øl, vil jeg lige fortælle at der skulle være folketingsvalg i Norge, og at der ikke måtte sælges Øl dagen - alt Øl var dækket til med presenninger i butikkerne. Nordmændene og deres spiritusregler er ikke helt almindelige. Men alt gik fint, mens Lone & jeg købte billetter til bådturen, gik Bjarne & Søren i forvejen ned til bilen, men da vi kom derned, fik vi et chok, for Søren stod med blodet silende ned over panden, han havde banket hovedet op i bagklappen på vores bil. Søren var ikke meget for det, men han rettede sig efter os tre andre som sagde: Søren, det ligner en skadestue. Altså af sted til skadestuen, hvor vi ventede 2½ time, men Søren fik 5 sting i hovedbunden, så det var godt vi kørte derover. Stingene skulle først fjernes om 10 dage, så Bjarne & Søren prøvede at bilde Lone og mig ind, at han overhovedet ikke måtte deltage i nogen form for husligt arbejde, kun drikke rødvin & øl og så selvfølgelig fiske. Tsk, tsk! Klokken var i mellemtiden blevet 14.30 og madpakken blev spist ude på hospitalets parkeringsplads. Ikke mere sightseeing den dag, men herhjem til hytten, få en fødselsdagsdrink og ellers lave en ”planlægning”. Bjarne og Søren roede ud og satte net, (det måtte Søren jo’ godt), så Lone & jeg forberedte middagen, vi dækkede bord og ordnede forretten, som bestod af : Gravad Sik med Norsk Rævesauce. Opskriften på Gravad fisk havde jeg fundet på nettet, jeg har aldrig prøvet det før, så vi var lidt spændte på den. Men hold da op hvor var den god, den var så mør, det var ligesom smør, selv Bjarne og Søren var helt vilde med den. Når jeg skriver selv Søren & Bjarne, så er det skam ikke fordi de er specielt kræsne, men der er visse ting de ikke bryder sig om, sådan ca. 500 – 600 stykker. Men ellers lavede Bjarne føs’dags middagen, Lone & Søren havde 4 lækre bøffer med herop, som Bjarne tilberedte, jeg sad bare på min ”flade” og fik ikke lov til noget som helst, det var bare dejligt. Søren underholdt mig, mens Bjarne og Lone klarede opvasken, for som han´sagde: Alle former for køkkenarbejde har lægen forbudt. 

Næste morgen trak vi net ind, og jeg må sige at Lone afløste mig som ”fiskerkone”, Lone viste sig som alle tiders ” kluddermor” som Bjarne kaldte hende, hun var bare så god til at ta’ fiskene ud af nettet og kludre nettet ud igen jeg ha r jo’ det problem at jeg er bange for at røre levende fisk, og det er ikke godt som ”fiskerkone”. Herefter kørte vi tur til Egersund og Flekkefjord ad Nordsøvejen, den skulle være speciel smuk, men det første stykke af vejen var meget fladt, vi syntes den var kedelig, men omkring Egersund, begyndte fjeldene at komme igen. Vi kørte igennem Egersund og koncentrerede os lidt mere om Flekkefjord. Vi gik lidt rundt i gågaden, men de var ved at lukke, så vi fandt en hyggeligt sted nede ved havnen og fik os en kop kaffe. Vi kørte ind over land, en utrolig flot tur, gennem fjelde, kørte ved siden af fossende elve og store søer, vi fandt et sted med borde og bænke hvor vi kunne spise vores medbragte mad, men der var så koldt og blæsende, at der gik ikke lang tid før Søren sagde: Det er nok det store kolde bord. Efter ”det store kolde bord” kørte vi til Bjyrkedalstunet, som var en stor souvenirbutik, og en kro, hvor de serverede gamle Norske retter, men også et lysstøberi, med utrolig mange flotte lys, servietter og souvenir, der var kun et kæmpestort minus De lukkede om 10 minutter. Lone og jeg løb det igennem, Lone fik da’ også købt lidt lys og en lille trold som sad med et lys, men hvad vi desværre ikke fik set, var at hele førstesalen var fyldt med nisser, men Bjarne & Søren fortalte om dem, og vi fik straks en ordre på 4 stk. nisseglas + et troldelys mere af Lone. Bjarne var helt sikker på jeg ville ”forlange” at vi kom derud engang til, og det havde han fuldkommen ret i.  Vi kørte hjemad igennem Gloppedalsura som er Nordeuropa’s største steinur – med vilde overhængende fjeldpartier – et imponerende syn, med alle de kæmpemæssige sten, som bare er kastet rundt, da isbræerne smeltede. Der var en norsk digter der skulle ha’ sagt: Dette grænseland mellem Sørlandet og Jæren er skabt af Gud’s vrede. Hårde og nøgne grå bjerge er resultatet. På vejens højeste punkt, var der en meget flot udsigt ud over Jøssingfjorden. Det tyske hjælpefartøj Altmark lå der med 300 Britiske sømænd, der blev holdt som krigsfanger, den 16 februar 1940 blev Altmark bordet af den britiske jager Cossack. Tyskerne krænkede altså først norsk territorium med sin fangetransport, det accepterede briterne ikke, og krænkede så norsk territorium for at få fangerne frigivet. Det var lige lidt historie, som jeg syntes skulle med i brevet. Da vi kom hjem røg Bjarne ørreder, som vi fik til middag med Sandefjordsmør.    Sandefjordsmør har jeg lært at lave af Johnny & Ingrid, du smelter ca. 250 gr. lurmærket smør, kommer et bundt fint hakket purløg ned i, simrer et minuts tid og så skal der ca. 2½ dl piskefløde ned i, et hurtigt opkog og jævnes en lille smule, normalt kommer jeg ikke salt i, men det er efter smag.  17. maj, som jo’ er Norges nationaldag, spiser man altid kogt Laks med Sandefjordsmør, kartofler og agurkesalat til. Det var et lille sidespring, tilbage til ferien.

Søndag tog vi så til Stavanger, efter at vi havde røgtet vores garn, Lone pillede fisk ud af nettene, som havde hun aldrig bestilt andet, hun må ha’ et eller andet ”gen” fra nogle fjerne forfædre. Skibet som vi skulle sejle med sejlede kl.12 så vi skulle være der 20 minutter før, også for at få en god plads. Vejret var bare perfekt, blå himmel og ikke noget vind, vi fik også et bord til 4, så nu kunne vi bare nyde sejlturen på Lysefjorden og Prekestolen, som er en underlig fjeldformation. Toppen er helt plan og den er 25 X 25 m i areal. Titusinder af mennesker har besøgt Prekestolen i årenes løb og er blevet overvældet af udsigten derfra. Der er en sprække mellem Prekestolen selve fjeldet, og længe var man bange for den ville falde ned, og forårsage en enorm flodbølge, men videnskabsmændene som har målt sprækken kan berolige os med at Prekestolen hænger sikkert nok. 

Det tar’ ca. 2 timer at gå derud fra parkeringspladsen og det er ujævnt terræn, så vi valgte at se Prekestolen fra søsiden! På vores sejltur på Lysefjorden kom vi forbi nogle geder, som stod og ventede på skibet, kaptajnen sejlede så tæt på, at personalet kunne fodre dem, det var de vandt til. Et andet sted på hjemturen sejlede han så tæt på et vandfald, at personalet hentede det rene vand i spande, og serverede et glas for os, så vi kunne smage det. Vi havde igen haft en vidunderlig dag, med mange oplevelser.

Mandag eftermiddag skulle Lone & Søren hjem, så om formiddagen stod den på et besøg på Sandnes garnfabrik, som Lone havde ønsket, glædet sig meget til, og hvor det var et fabriksudsalg, hun fik da også købt en masse garn med hjem. Vi havde i løbet af natten fanget 5 fisk som Lone & Søren fik med hjem, dagen i forvejen havde Bjarne røget 4 + vi pakkede 4 frosne ned i en køletaske med fryseelementer og så ned i kufferten. De skulle flyve fra Sola Lufthavnen kl. 16, så kl. 14.30 kørte vi dem derud, drak en kop kaffe og fulgte dem til flyet. Vi havde haft nogle kanon gode dage sammen med dem.