Så er vi ankommet til Gran Canaria, og stort set uden problemer. Jens hentede os i Skovlunde til tiden – nemlig kl. 0330 – og så gik det ellers mod lufthavnen. Vi checkede ind som nogle af de første, men det var synligt for alle, at jeg havde mere end svært ved at løfte Lones kuffert op på bagagevægten. Vægten meldte da også straks ud, at vi kufferten (Lones) vejede 5 kg. for meget. Der var ingen vej uden om, så vi måtte betale 250,- kr. i overvægtsgebyr. Alt sammen fordi Lone havde taget både kaffe, ost, makrel, leverpostej og meget andet med, idet hun angiveligt vidste at noget sådan var meget dyrere på Gran Canaria. OK – så må man lære det på den hårde måde. Flyet afgik til tiden, og vi landede også til tiden – nemlig kl. 1010 lokal tid. (Kl. 1110 dansk tid). Så fortsatte vi med bus til San Agustin – og nu var den gamle altså ved at være træt – men med kun et andet hotel hvor vi skulle sætte gæster af først, var vi fremme efter kun 30. min.s kørsel. Vores hotel viste sig som forventet at være endog meget lækkert, men vores lejlighed var desværre ikke helt klargjort da vi ankom. Personalet (Christina) tilbød os en fadøl i ventetiden, og den smagte bare så godt. Jeg havde faktisk glædet mig til en fadøl hele vejen. Ventetiden skulle vise sig at være ret kort, så vi fik faktisk vores lejlighed efter ca. 1 time. Den viste sig at være oven ud lækker, og beliggende med udsigt over Atlanten. (Jeg måtte i øvrigt have hjælp med at løfte Lones kuffert op på værelset. En nabo forbarmede sig, og så er det ikke engang løgn) Resten af dagen gik med at slappe af efter den hårde rejse, men vi nåede dog også at få handlet lidt ind i det nærliggende supermarked. Det ligger kun ca. 50 meter væk, og rummer ud over flere supermarkeder, også mindst 100 restauranter. Efter at have fået en morfar, gik vi så i centret for at spise kl. ca. 1900. Der var ikke ret mange mennesker på dette tidspunkt, så vi følte os lidt som Palle alene i verden. Vi spiste på centrets øverste etage (Restaurante Don Quijote), og dette lige ved siden af en minigolfbane. På dette tidspunkt savnede jeg Thomas, idet jeg lige var i stødet til at gi ham en røvfuld i minigolf. Sådan kunne det jo desværre ikke blive, så vi spiste vores mad (Entrecote) i ro og fred. Efter maden gik turen hjem på altanen, og så ellers direkte i køjen. Efter en god nats søvn stod jeg op kl. 0650, og ventede så kun på at dronningen skulle få øjne. Det fik hun kl. 0730. Hotellet stiller hver dag gratis morgenbrød foran gæsternes døre, så det nemt at gå til morgenbordet. Vejret var skønt med et par skyer her og der, men man kunne bare mærke at nu var det ferie. Kl. 0930 gik vi ned og fandt os en solstol, men vi sad/lå der ikke ret længe, idet vi skulle til informationsmøde kl. 1000. Det var ikke som normalt et møde arrangeret af turoperatøren, i dette tilfælde Apollo, men derimod et møde som hotellet indkaldte til for at fortælle om stedets fortræffeligheder. Det havde vi aldrig prøvet før, men det var til gengæld ualmindelig godt og informativt. Hotellet bød på en fadøl under showet, d.v.s. man kunne købe den til halv pris. (2 penge) Efter mødet indtog Lone sin plads i solen, mens jeg desværre faldt i dårligt selskab. Sammen med 3 andre (Lille Jens, Store Jens og Henrik) fik vi nogle fadøl, så jeg nåede aldrig tilbage til min solstol. Jeg måtte forlade det fortrinlige selskab da Lone kom forbi med en bemærkning om, at nu ville hun gå op og stille frokosten frem. Det betyder oversat direkte: Nu kan du godt lette røven og komme op. Det gjorde jeg så efter en kort farvel-pilsner. Da vi havde spist ville Lone ud og gå, mens jeg valgte at tage mig en morfar. Fruen gik langs stranden helt til Mas Palomas, mens jeg stadig sov da hun kom tilbage efter 2,5 times vandring i varmen. I skrivende stund er kl. 1830 lokal tid, og vi er ved at gøre klar til at gå ud for at spise. I morgen har vi lovet et dansk par at vise dem vej til Palmitos Park, så der tager vi ud i morgen formiddag. Indtil jeg skriver igen – Pas godt på hinanden.

Så nåede vi den fjerde dag, og hvilken dag. Solen strålede fra en skyfri himmel, og så kan man jo ikke andet end være i godt humør. Vi gik ned til poolen ved 9-tiden, idet dagen allerede var udlagt til ren afslapning. Jeg gav fruen lidt snorkelundervisning, men jeg tror at hun efter et par lektioner mere vil være en haj. Lærenem det er hun i hvert fald. Da vi havde badet og slappet af i en times tid, gik jeg til det lokale center hvor jeg købte en avis. En dansk avis var der ikke, men så kunne jeg få Ekspressen fra Sverige. Den var kun en enkelt dag gammel. Avisen blev nydt og gennemlæst på kryds og tværs, men selvfølgelig med en fadøl inden for rækkevidde. Faktisk kom jeg ikke rigtigt tilbage til solstolen, idet jeg igen løb ind i dårligt selskab. Store Jens fra Kastrup var blevet tørstig, og da jeg også havde en meget tør smag i munden, kunne turen selvfølgelig kun gå i baren. Her indtog vi en genstand eller 2, og måtte meget mod vores vilje også indtage genstand nummer 3. Dette skete da receptionisten (Christina) mødte på arbejdet. Vi fortalte hende at vi havde spillet dart inden hun kom, og at hun havde tabt en omgang. Den gav hun uden tøven, og gav så også øl til alle andre omkring poolen. Hun kaldte det en ”lørdagsgodis”. Kl. ca. 1300 gik vi op og spiste frokost, og så kunne jeg endelig få en morfar. Mere krudt er der som bekendt i fruen, idet hun valgte at gå en tur ud i sanddynerne ved Mas Palomas. Der er helvedes langt, og da jeg kan se dem fra hotellet, fandt jeg ingen anledning til at gå med. Lone kom først tilbage ved 1730-tiden, og da havde jeg været oppe længe. Planerne for i morgen er til at overse. Vi skal slappe af. Mandag strammer det noget mere til, idet vi har lovet Store Jens og Lille Jens (Vores bekendte fra hotellet), at vi skal med henholdsvis taxa og skib til Puerto Mogan. Vi har også aftalt en tur til Sioux City, men hvornår det bliver ligger ikke helt på plads. Om ikke så lang tid skal vi ud og spise, og så kan i læse videre på hjemmesiden i morgen. Indtil da – Pas godt på hinanden

Jeg kom lidt hurtigt ud af dag 4, så jeg må hellere fortælle om vores lille dartturnering. Lille Jens, Store Jens og jeg blev enige om at spille dart, så det gjorde vi som nævnt i går eftermiddag. Jeg kender ikke reglerne, men Lille Jens fortalte, at det kun drejede sig om at vinde over Store Jens. Det gjorde jeg så ved at lukke med en dobbelt 2er, men har stadig ingen anelse om hvordan det lykkedes. Ellers er hele dagen i dag gået med afslapning ved og omkring poolen, idet der ikke var energi til så meget mere. Henrik og Maria var på Jeep-Safari, så os tilbageblevne måtte med jævne mellemrum trøste os ved besøg i "Hullet". Om aftenen gik vi med de 2 Jens,er over og spiste på "Don Quijote". Da vi var ved at være færdige med spisningen, dukkede Henrik og Maria pludselig op. Det måtte vi så fejre med et par genstande, idet vi naturligvis også skulle høre om deres tur rundt på øen i en Jeep. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at vi rent faktisk drak Sangria med Champagne. Stærkt vanedannende. Efter et par timer på stedet gik vi tilbage til hotellet og slappede af i vores respektive lejligheder. 

  Her til morgen havde vi aftalt en tur til Puerto Mogan. Begge Jenser samt en polsk pige ved navn Maria, og så selvfølgelig mor og jeg, drog af sted kl. ca. 0930. Marias husbond (Henrik) var taget på fisketur, så vi havde lovet at passe på hende. Turen begyndte med en taxatur til Arguineguin, og derfra med båd til Puerto Mogan. Byen kender i sikkert til hudløshed, så den vil jeg ikke skrive så meget om her. Dog vil jeg dog ikke undlade at fortælle, at vi som ved alle andre tidligere besøg i byen sluttede af med en pilsner på "Patio Canario" nede i havnen. Vi havde en rigtig god dag, kom hjem ved 4-tiden om eftermiddagen. Shit hvor var jeg træt, men vi nåde da en enkelt pilsner på hotellet inden jeg tog min daglige morfar. Fruen gik til poolen, og i skivende stund er hun end ikke kommet tilbage. Inden vi nu skal ud og spise - med garanti på Don Quijote - vil jeg ønske alle en god dag, og husk at passe godt på hinanden.

En ny dag har taget sin begyndelse, men den er udlagt til absolut daseferie. Jeg gik ned til poolen omkring kl. 0900, og faktisk var solen ikke rigtigt stået op. Lidt af en overdrivelse, men jeg fandt et sted hvor der var var skygge til både højre og venstre side. Jeg havde sovet elendigt om natten, og havde haft så ualmindelig ondt i maven. Jeg trængte derfor bare til at ligge og høre en lydbog på min Ipod, og det gik faktisk det meste af formiddagen med. Jeg forsøgte mig med en helbredende pilsner i "Hullet", men det førte ikke rigtig nogen vegne hen. Af samme grund bestod frokosten kun af en ganske let anretning i form af blødkogt æg og yougurt. I guder hvor var det kedeligt. Jeg gjorde alt for at komme til hægterne inden aften, men alt hvad jeg gjorde var forgæves. Maven blev ved med at gøre knuder. Når jeg så gerne ville være frisk i en fart skyldtes det den enkle omstændighed, at det var Henrik og Marias sidste dag inden turen igen gik mod København. I den anledning havde Store Jens inviteret alle på en "forfødselsdag" om aftenen. Egentlig har han først fødselsdag i morgen, men han havde ønsket at Henrik og Maria også skulle kunne nå at deltage. Jeg måtte desværre melde forfald og blive på værelset, men for de andre lykkedes det at få en ualmindelig hyggelig aften på en nærliggende polsk restaurant. "Restaurante San Augustin". Jens var den store giver, og jeg desværre den store taber. Shit.... 

Vi er stået tidligt op, men desværre havde jeg igen sovet elendigt, og havde stadig ondt i den satans mave. Nu vil jeg dog ikke beklage mig så meget, for vi havde en del der skulle klares inden for de første timer. Henrik og Maria skulle hjem til lille Danmark, mens Jens ville fejre sin 49 års fødselsdag ved at byde på et storslået morgenbord inden deres afrejse. Kl. 0800 mødtes vi alle, og kunne så kaste os frådende over bl.a. bacon, æg og pølser, og ikke mindst en lille morgenbitter. Vi hyggede os så det ville noget, og trods tidspunktet på dagen, blev der også tid til at synge fødselsdagssang og råbe hurra så det gjaldede ud over det lille hotel. Nogle har nok rejst sig op i deres senge med et spjæt, men skidt med det – Store Jens havde jo fødselsdag. Kl. 0910 fulgte vi Henrik og Maria de få meter ned til den netop ankomne bus, og mens de havde en lang hjemrejse foran sig, kunne vi snart efter falde halvdøde om i en solvogn ved poolen. Igen gik det meste af min dag med at høre Ipod og så i øvrigt spise spartansk. Flere klaser bananer indtog jeg i disse dage, men det var som om intet rigtigt ville hjælpe. En pilsner i ”Hullet” hjalp heller ikke, så man var ved at gå lidt i panik. Om aftenen havde fødselsdagsbarnet inviteret alle på middag i ”Grill Paco”. Hvor ville jeg gerne have været med, men igen måtte jeg vælge at blive hjemme, og i stedet sende Lone af sted sammen med Lille- og Store Jens. De åd og de drak, og havde efter sigende haft en helt fantastisk aften. For mig var det igen noget shit, men der var desværre ikke noget at gøre ved det. Jeg ville have været et plage for alle hvis jeg var taget med, for hvem gider sidde og glo på sådan en lig der kun sidder og prikker til maden. Nu er der så bare tilbage og håbe, at dagen i morgen bliver meget bedre….

Vi stod som altid tidligt op, og som de øvrige dage var solen endnu ikke stået op. Da det begyndte at lysne måtte vi konstatere, at der lå en del skyer og dækkede for solen. Det var på en eller anden måde ret skønt, for trods den manglende sol, var varmen bestemt ikke til at tage fejl af. Efter morgenmaden – dvs.  kl. ca. 0900, gik vi trods skyerne ned og lagde os ved poolen. Vi nød at ligge med hver sin gode bog – for mit vedkommende en lydbog – og så bare slappe af. Efter ca. 1,5 time brød solen imidlertid igennem, og kort efter var det endnu engang skyfrit. Kl. ca. 1300 gik vi op for at spise frokost, og så skulle undertegnede lige have sig en ”morfar”. Fruen bevæbnede sig med et fotoapparat, hvorefter hun begav sig mod sanddynerne i Maspalomas. Efter flere timer kom hun retur, og kunne berette om en flok søde canariske piger i bikinier og badedragter, som havde fejret spansk polterabend. Pigernes dragter havde været i mariehønefarver, og bruden havde båret langt hvidt slør. Heldigvis fik Lone taget nogle foto af optoget, og jeg måtte straks medgive, at kedelige var de sgu ikke.  Om aftenen orkede jeg/vi ikke at gå ud for at spise, så vi indtog aftensmaden på altanen. Og på den måde gik den dag……

Vi vågnede igen til en forrygende dag med sol over hele linien. Med andre ord ”bare skønt”. Som i går gik vi til poolen ved 9-tiden, og så stod den igen på henholdsvis bog og lydbog. Min mave var fortsat ikke kommet i orden, så jeg måtte døje endnu en dag. For så vidt er dagen som sådan,  er der ikke så meget at berette. Vi dasede hele dagen, og den blev kun afbrudt af frokost, en morfar og en af fruens vandreture ud i sanddynerne. Kl. 18 havde Christina (Lad os kalde hende receptionisten) inviteret på ”trädgårdstur” eller på dansk, havevandring. Det var noget hun gjorde hver fredag, og kunne på denne måde vise hotellets vækster frem for de interesserede. Denne dag var det dog kun Lone der gik med, så det var et lille selskab. Hvad jeg skriver nu er derfor kun noget jeg har fået fortalt af Lone, men hun plejer at være troværdig nok. Christina viste selvsåede tomater, den gule muskatdrue og citrontræer. Endvidere så de på appelsin- mandarin- og mangotræer, og derudover diverse palme- og kaktusarter i alverdens former. Dertil kom et utal af krydderurter, af hvilke gæsterne var mere end velkomne til at forsyne sig, idet der ikke er restauration på hotellet, og dermed ikke noget naturligt behov for urterne. Jeg har så ikke nævnt alle blomsterne, men de fandtes i rigelige mængder. Om aftenen valgte jeg igen at blive hjemme for at pleje min mave. Lone gik med de 2 Jens,er på Don Quijote og spiste, og så rundede de vist et lille værtshus på vejen hjem. Vel hjemme nød vi en genstand eller 2 på altanen, og så gik det ellers til køjs. Ja det var så den dag, og nu håber jeg så bare på, at den skide mave kan komme lidt i ro til i morgen.

Dagen i dag er blevet tilbragt ved og omkring poolen. For at sige det lige ud – jeg har ikke lavet et klap, mens Lone havde energi til endnu en tur ud langs stranden til Maspalomas. Da jeg havde sovet til middag og gik ud på altanen for at få en smøg, kunne jeg høre velkendte stemmer i ”Hullet” Det var de 2 Jens,er, det var der slet ingen tvivl om. Da jeg var uhyre tørstig, og samtidig trængte kraftigt til en dukkert, gik jeg først ned i poolen og blev kølet lidt af. Herefter foretog jeg en besigtigelse af ”Hullet”, og ganske rigtigt. De 2 Jens,er havde indtaget deres pladser. Lille Jens viftede med en Cola, men det var nu ikke lige det jeg trængte det. Jeg indtog herefter min plads ved bordet, og så blev der bestilt en omgang. Det blev vist nok også til 2, hvilket måtte betyde at min mave var ved at komme sig over maveondet. Det troede jeg i hvert fald, men det skulle vise sig at jeg havde mere end svært ved at få fast føde ned da vi senere skulle spise. Faktisk havde jeg det meget godt, men vi blev enige om at spise hjemme, og sådan blev det. Dagen forinden havde Store Jens rakt en halv flaske sprut/Fernebranca ind til os, og jeg vil da ikke udelukke at det var nogle glas af denne der så småt var begyndt at vise sin helbredende virkning. Og så ikke mere for denne dag. Jeg skriver igen i morgen om herren vil.

Også denne dag blev tilbragt ved poolen, og dette indlæg kunne meget let være en kopi af dagsrapporten fra i går. Sol, bøger, vand og en enkelt pilsner eller 2. Jeg vil af samme grund gå hurtigt hen over denne dag. Dog skal det nævnes, at vi om aftenen hentede Club Sandwich som take away i centret. Det både lugtede og smagte ad helvede til, så efter nogle få bidder af denne delikatesse, blev hele baduljen båret ud af lejligheden og helt ned til hotellets affaldscontainer. Aftenen tilbragte vi på altanen, hvor den stod på Fernebranca og rødvin. En rar cocktail, men skidt med det når man bare kunne gå ind i seng når og hvis det blev for meget. Med disse ord: Tak for i dag.

Også i dag gik turen til poolen allerede fra den tidlige morgen. Vejret var som alle andre dage helt fantastisk lækkert, og efter min mening er de tidlige timer på formiddagen det absolut bedste tidspunkt at slappe af under en parasol med en god bog. Det er hverken for varmt eller for koldt. Altså bare lækkert. Jeg kan i den forbindelse nævne, at temperaturen alle dage har ligget lige omkring 30 grader. Når et tidligere foto i dagbogen viser et skilt med 38 grader, er det fordi skiltet stod i solen langt ude i sanddynerne. Og så er der unægtelig varmt i den direkte sol. Som en af de eneste dage gik Lone i øvrigt ikke til Maspalomas i dag, men holdt sig hjemme hele dagen. Jeg havde det faktisk ret godt i maven, men havde stadig ikke lyst til at gå på restaurant. Jeg frekventerede ”Hullet” om eftermiddagen, men holdt ellers en lav profil. Om aftenen spurgte Store Jens og Lone ikke havde lyst til at gå med ud og spise. Uhyre pænt og eftertænksomt af manden, idet han derved reddede mig for en tur i byen. For at finde et godt spisested spurgte de en af de ansatte på hotellet ”Ulf”, om der var steder han kunne anbefale. Han foreslog en andalusisk restaurant i San Fernando. Ulf sørgede for at der blev bestilt bord, og kl. 1900 drog Lone og Store Jens af sted i en tilkaldt taxa. Lone kunne siden fortælle om et pragtfuldt måltid (Tapas) på en rigtig lokal restaurant. På vejen hjem holdt de ind ved det store center beliggende umiddelbart bag vores hotel. Her indfandt de sig på en af et polsk ægtepar drevet restaurant, og hvor de fik Capuccino, rom og honning med is o.s.v., men så kom de da også omsider hjem. Det var nu ikke så sent, så vi nåede at få en lille genstand på altanen. Ja og så var den dag gået, og nu skal vi desværre snart hjem. Lidt ærgerligt når jeg nu selv var ved at være i hel klar bedring.

Igen en rigtig dejlig solrig morgen, og der gik da heller ikke længe inden vi lå med vores bøger nede ved poolen. Nu var maven i klar bedring, så mens jeg lå og læste/hørte lydbog, gled der et par kolde dåseøl ned. Det smagte pragtfuldt, og i løbet af eftermiddagen nåede jeg da også i ”Hullet”. Jeg gik nu ikke så hårdt til den, men tog den af smertelig erfaring med stoisk ro. Dette til trods hyggede vi os med Jens,erne, og kunne så senere på dagen så småt begynde at pakke. Vi skal med bussen i morgen tidlig kl. 0910, hvilket egentlig er et meget godt tidspunkt for en hjemrejse, idet vi så når hjem til Danmark omkring kl. 1800. For ikke at komme i tidsnød i morgen, valgte vi at betale vores gæld i receptionen. Således havde vi oparbejdet en smule gæld for aircondition og nogle løse pilsnere der var indkøbt i feriens løb. Lone nåede også at skrive i deres gæstebog, og så kunne vi næsten ikke gøre mere. Nu kunne vi have valgt at gå ud og spise om aftenen, men vi valgte at blive hjemme, hvor vi så i øvrigt spiste rugbrød med diverse overskydende pålæg. Vi havde så også lige et par flasker vi skulle have tømt – bl.a. den Fernebranca vi havde fået af Store Jens. Da vi mente at have fået hvad der tilkom os, ja så gik det til køjs. Med disse ord vil jeg slutte dagbogen for denne gang. Vi havde på alle måder en dejlig ferie, og kun min tossede mave kunne ødelægge den en smule. Jeg kan så samtidig takke Henrik, Maria, Lille Jens og Store Jens for at have bidraget til denne gode og hyggelige ferie. Hvis nogen af jer læser dette, så husk – Pas godt på hinanden. Og måske – hvem ved – så mødes vi måske en anden gang et eller andet sted ude i den store verden.