Dag 1.
Den 4/6-2009 oprandt dagen, hvor det noget reducerede THF kunne tage på årets første tur. Kl. 0610 drog vi afsted fra Sjælør Station, og hvorefter Skan Rejser førte os til Berlin via Gedser-Rostock. Vi nåede frem til vores hotel "Olivaer" kl. 1330, og efter at være blevet installeret på vores værelser, mødtes vi over en rejsestift på Kirsten og Gerts værelse. Gert allerede på dette tidspunkt lagt en plan for resten af dagen, så kort efter begav vi os ud på Kurfürstendam, og hvorefter vi satte kursen mod dagens mål, nemlig Kaiser-Wilhelm-Gedächnis-Kirche. Iflg. Gert var der kun nogle få hundrede meter frem til kirken, men dette skulle snart vise sig at være en gammel løgn. Efter at have vandret og vandret var vi kun kommet halvejs, så vi måtte søge hjælp på en "rasteplads", hvor vi kunne få ladet batterierne op, og hvor vi kunne få en "gåknast". Efter meget lang tid nåede vi endelig frem til kirken. Både den og den nyopførte kirke i umiddelbart forbindelse hermed, blev taget i øjesyn og beundret. Den første dag var tiden af gode grunde knap, så efter et par timer i og omkring kirke m.v., måtte vi begynde hjemturen. Forinden havde vi dog måttet indtage en enkelt pilsner Europa Center (Irish Pub), og så vandrede vi så ellers de mange kilometer tilbage mod hotellet. Aftensmaden blev indtaget på en nærliggende restaurant/Café, og bestod i al væsentlighed af Wiener Art med tilbebør. Godt mætte kunne vi tage hjem på hotellet. De næste par timer blev tilbragt med almindelig hygge over lidt sportsvand, og så gik det ellers til køjs.

Dag 2
Kl. 0800 mødtes vi alle efter aftale på Kirsten og Gerts værelse, og hvorefter vi blev præsenteret for dagens program. Der blev klart og tydeligt gjort opmærksom på, at det ville blive en interessant, men lang dag, og at den bestemt ikke var egnet for gangbesværede. Efter at have fået en morgenstift gik vi ombord i morgenmaden. Kl. 0900 forlod vi hotellet, og kort efter sad vi i toget på vej mod Olympia Stadion beliggende lidt uden for byen. Vi fik set stadion udvendigt - et imponerende byggeri - men vi kunne desværre ikke komme ind, idet man var ved at gøre klar til World Cup i atletik. Det kunne vi selvfølgelig ikke gøre noget ved, så vi gik tilbage til S-toget. Efter at have passeret en bunke stoppesteder nåede vi frem til Alexanderplatz. Til fods gik det så til et stort indkøbscenter ved navn "Loxx Am Alex". På øverste etage i centeret havde man bygget en kæmpe stor miniature af Berlin "Miniatur Welten Berlin", så den måtte vi naturligvis besøge. Det var imponerende at se denne miniatureby, og er egentlig umuligt at beskrive. Der var alt - incl. en lufthavn i drift - og det skiftede med jævne mellemrum mellem dag og nat. Nå - også dette fik en ende, og så gjaldt det noget vi havde set meget hen til. Nemlig det gamle DDR,s vartegn "Fernsehturm". Vi nåede hurtigt frem til fods og fik købt billetter. Der viste sig at være en smule ventetid, så vi fandt hurigt frem til en nærliggende café, hvor vi nåede at indtage et par tårnknaster. Da det blev vores tur kørte vi med en lyn hurtig elevator op i 207 meters højde, hvilket faktisk hun er det halve af tårnets totale højde, men længere kunne vi ikke komme. Der var en helt fantastisk udsigt, og tårnet er noget af det som man absolut må besøge når man er i Berlin. Vi kunne have valgt at spise i tårnets restaurant, men vi valgte efter en tid at køre ned igen, og fik indtaget lidt håndmadder rundt omkring. Til fods fortsatte vi nu mod, og forbi Berlins Domkirke, og herefter videre ad Unter den Linden. Sidstnævnte er lang og ret trist i sig selv, idet den stort set blot er flankeret af nogle store palælignende ejendomme, og så i øvrigt fører ned til Brandenburger Tor. Vores mål var imidlertid "Check Point Charlie", så efter et pitstop ved Gendarmenmarkt, nåede vi ret sent på eftermiddagen frem til dette sted. Man fornemmede historiens vingesus, hvilket blev forstærket af, at man nogle få hundrede meter derfra kunne se en rest af den gamle mur. Noget af det eneste der er bevaret. Efter en lang dag med især S-tog og apostelenes heste, beværgede vi os hjem mod vores hotel. Vi besluttede dog at spise på vejen tilbage, så vores aftensmad blev indtaget på en østrigsk restaurant i nærheden af vores hotel. Resten af aftenen gik med hygge og velvære på Kirsten og Gerst værelse.

Dag 3
Vi begyndte igen dagen på Kirsten og Gerts værelse, hvor vi fik forelagt dagens program, og hvor vi i øvrigt også selv kunne komme med forslag. Een ting lå imidlertid helt fast. Vi skulle se Brandenburger Tor. Så efter en morgenstift og morgenmad i hotellets restaurant, bevægede vi os i samlet flok mod den nærmeste S-station ved navn "Savignyplatz". Med toget kørte vi via S-station Friedrichstrasse til Unter den Linden, og hvorfra der kun var nogle få skridt frem til Brandenburger Tor. Efter at have taget de obligatoriske turistfoto fortsatte vi gennem Brandenburger Tor, og videre til "Holocaust Mahnmal". Sidstnævnte er et ubeskriveligt grimt - men stort - mindesmærke, som aldrig burde have været opført. Stedet kan bedst beskrives som et utal af lange rækker af sten i forskellige højder, som man havde placeret på måske en af byens dyreste grunde. Kun en kunstner vil kunne se noget fornuftigt den stenørken. Mere interessant var det dog, da vi kort derfra så en planche der viste, at netop på dette sted (under os) havde Hitler haft sin førerbunker. Det var allerede på morgenmødet blevet besluttet, at vi også ville ud og sejle med en af de mange turistbåde på floden Spree. Derfor satte vi hele bondetoget igang, og kom via Brandenburger Tor og Rigsdagsbygningen frem til floden. Kort derfra fandt vi også et sted at stige på en sådan flodbåd. Efter en smule venten kunne vi stige på turbåden "Phönix", og så bare hvile benene i den næste times tid. Indtrykkene fløj om ørene på os, og det var mere en velfortjent at der også blev serveret sejlknaster ombord. Også denne tur fik en ende, og vi var tillige blevet godt og grundigt sultne. Heldigvis havde John under sejlturen set en tilsyneladende hyggelig restaurant med gule parasoller, så den satte vi selvfølgelig kurs efter. Vi fandt hurtigt stedet, men maden blev indtaget indendørs, idet kulden havde overtaget efter en ellers solrig morgen og formiddag. Efter at have fyldt maverne fortsatte vi med offentlige transportmidler ud i nærheden af Kurfürsten Damm, hvor Gert ville vise os europas største varehus "KaDeWe". Vi fandt hurtigt frem til stedet, men i guder hvor var der mange mennesker. Kun tre af os nåede i første omgang ind, men de vendte hurtigt tilbage med klare meldinger om, at hvis noge skulle ind i varehuset, ja så blev det uden dem. Vi fulgte deres råd og blev ude. I stedet gik vi rundt om hjørnet til Wittenbergplatz, hvor vi fandt et sted hvor der blev udskænket dunkelbier. Efter et par stykker af dem tog vi med S-toget hjem mod vores hotel. Da vi nåede frem til hotellet faldt vi ind på "Qba" der er beliggende i hotellets stueetage. Her fik vi en hjemkomstknast serveret ude i de bløde hynder. Ved en tilfældighed kom vi til at se deres spisekort, og det viste sig at være ganske overdådigt. Vi bestilte straks bord til om aftenen, hvorefter vi hver især gik til vores værelser for at blive frisket lidt op. En lille lur blev det også til. Kl. 1900 mødtes vi på "Qba", og hvilken fantastisk god mad vi fik. Havde vi vidst det, ja så havde vi nok spist på den restaurant alle 3 dage. Efter spisningen blev vi igen samlet hos Kirsten og Gert. Vi hyggede os som vanligt, men dagens strabadser havde sat sine spor, så den var ikke meget mere end 2300 før vi fandt vores senge.

Dag 4
Sidste dag - og en rigtig dum en af slagsen. Vi mødtes som sædvanligt kl. 0800 for at få en lille en til halsen, og for derefter at gå til morgenbordet. Dagen kunne selvfølgelig være lige så god som så mange andre, men det hænger hele tiden over hovedet på en at man skal hjem. I dette tilfælde ville vi blive afhentet af bussen kl. 1415, men var dog blevet bedt om at komme i god tid. Da vejret samtidig også var dårligt - regn og blæst - ja så var humøret vel ikke det bedste. Vi forsøgte at trække os selv op ved hårrødderne, så efter at have pakket og placeret vores bagage i hotellets kuffertrum, drog vi med S-toget mod Zoologischer Garten. Ikke for at komme ind i haven, men blot for at have et sted at tage hen. Ankommet til nævnte have summede vi lidt rundt, men egentlig lidt uden mål og med. Næsten alt hvad vi kom forbi var lukket, og som nævnt var vejret bestemt ikke med os. På et tidspunkt bevægede vi os i samlet flok til restauranten på Wittenbergplatz. Det var ikke muligt at sidde ude, så vi måtte sætte os ind i lokalet og bestille en ventestift. Vi var ikke på stedet ret længe, idet vi fandt det mere hensigtsmæssigt at tage tilbage til hotellet. Klokken var da også dertil. I hotellets lobby drak vi en kop kaffe, hvorefter vi kl. 1335 indfandt os på bussens opsamlingsplads tæt på hotellet. Vi ventede og ventede, men der skete ikke et klap. Som sagt skulle vi samles op kl. 1415, så vi mente nu nok at have været i god tid. Først kl. 1500 - altså med tre kvarters forsinkelse - kom bussen endelig. Det viste sig at den havde forsøgt at hente os kl. 1330, men at der (selvfølgelig) ikke havde været et øje at samle op. Nå men afsted kom vi endelig, og så gik det med et enkelt ophold undervejs direkte mod Rostock. Kl. 1900 var vi alle vel ombord på færgen, og heldigvis havde vi bestilt bord i restauranten allerede ved udrejsen. Der var stuvende fyldt med mennesker. Resten af turen hjem til Sjælør gik stort set smerefrit, men kl. var dog 2325 inden vi landede. Det var så turen i korte træk, og tilbage er så bare at takke alle deltagere for en god tur.