Min historie og baggrund.

Indledning.

Inden jeg startede denne hjemmeside måtte jeg naturligvis gøre mig nogle overvejelser. Hvor skulle jeg begynde og hvor skulle jeg ende. Jeg kunne  ha´ ladet siden begynde med min opvækst, men det vurderede jeg som værende både uoverskueligt og uinteressant. Og hvor skulle man så starte. Man kunne gå både 20, 30, 40 og 50 år tilbage, men hvilket tidspunkt ville være det rigtige? Efter mange overvejelser besluttede jeg at lade siden starte et eller andet sted i begyndelsen af 1970,erne, idet der i denne periode skete mange forandringer i mit liv.  

Så gør jeg klar til at lave hjemmeside.

Ansøgning til politiet.

Jeg blev gift i april 1972, fik en datter i 1973 og en søn i 1976. I 1972 blev jeg færdiguddannet som maskinarbejder, og kom herefter direkte ind som rekrut ved flyvevåbnet i Vojens. Da jeg efter 24 måneders soldatertid - via sergentskole m.v. - var færdig, måtte jeg finde noget at tage mig til. Det var nu ikke så svært, for jeg havde altid ønsket mig en karriere i politiet, og bestemt ikke som maskinarbejder. Det havde jeg allerede været klar over da jeg gik i lære, så jeg begyndte faktisk at søge ind til politiet mens jeg var soldat. Jeg ringede derfor en dag i 1973 meget målbevidst til politiets personalekontor - gjorde dem bekendt med mine ønsker - og hvorefter de tilsendte mig en brochure om kravene for at komme ind som politibetjent på prøve.

Brochuren der ændrede mit liv.

Ansættelsen en realitet.

Efter stribevis af af undersøgelser - sådan husker jeg det - og et utal af prøver i dansk, regning, matematik, almen viden, samt fysiske prøver i gymnastik og svømning og personlig fremtræden for en ansættelsesudvalg, blev jeg langt om længe ansat i Dansk Politi den 1/11-1974. Glæden var stor, men som det fremgår af nedenstående gjaldt det ikke lønnen. Anstændigvis må jeg dog tilføje, at det ikke var så ringe endda, og slet ikke den første måned. Som bagudlønnet i forsvaret og forudlønnet i politiet, var den november måned en stor fest.

Rig blev man ikke af at blive betjent, men der var jo så meget andet.

Dagligdagen begynder.

Efter nogle år på politiskolen blev jeg permanent stationeret ved ordenspolitiet i en af Københavns omegnskredse. Der var tale om ganske almindeligt politiarbejde, hvor den største del af arbejdet primært bestod i patruljering, rapportskrivning i forbindelse med færdselsuheld, værtshusuorden, dødfundne ect. Det blev også til mange stille nattetimer, hvor man måtte tilbringe tiden på stationen. Helst ville man jo have været på gaden for at fange tyveknægte, men sådan kunne det af gode grunde ikke være hele tiden.

Nybagt betjent på nattevagt med en indbragt kattekilling.

Tjenestehundefører

Efter kun 4 år med det man forstår med traditionelt politiarbejde, blev jeg efter ansøgning hundefører i samme politikreds. Det blev til 6 dejlige år med nogle fantastiske hunde og mange oplevelser. Jeg deltog i adskillige eftersøgninger over hele landet, og man følte somme tider, at man aldrig havde fri. De sidste par år var jeg instruktør på politiets hundeskole, men det primære var stadig dagligt/natligt arbejde i politikredsen. I forbindelse med et "hundeskift" i 1984, besluttede jeg at det nu måtte være slut, og at jeg ville forfølge en drøm jeg havde haft siden starten i politiet.

Daglig hundetræning var nødvendigt, men så havde man også verdens bedste ven.

Kriminalpolitiet

I september 1984 påbegyndte jeg en et-årig turnus i kriminalpolitiet, og da det helt svarede til mine forventninger, søgte jeg en fast ledig stilling året efter. Jeg fik stillingen og begyndte som stort set alle andre i tyveri- og røveriafdelingen. Også det blev til nogle gode år, men jeg havde en større interesse for vold, drab og sædelighedsforbrydelser, og det lykkedes mig da også at blive fast tilknyttet denne afdeling. Jeg var heldig - hvis man kan sige det - med at blive involveret som sagsbehandler i nogle af kredsens helt store drabssager. Det betød så samtidig, at man i perioder næsten aldrig var hjemme, og at man investerede al sin tid i at rejse land og rige rundt.

Her leder vi efter 3 lig på Viborg-egnen, og gerningsmanden viser vej fra bagsædet i helikopteren.

Så bliver der droslet ned.

Efter næsten 20 år med praktisk kriminalpolitiarbejde, og stort set mere ude end hjemme, var det i 2002 tid til at drosle lidt ned. Især i tiden hos kriminalpolitiet havde jeg gennemgået et utal af kurser - lige fra 3-dages kurser til internatkurser der strakte sig over flere måneder - så jeg fandt tiden rigtig til at finde et andet arbejdsområde. Det blev til en nyoprettet stilling som analyse- og statistikmand, hvor hovedvægten var lagt på kriminalitetsanalyse. Dette gav dog anledning til flere kurser, ligesom jeg i udpræget grad holdt foredrag om dette emne. Analysearbejdet førte til en ansøgning om en tilsvarende stilling i en større politikreds, og da jeg fik den stilling, var det forfra igen. 

Analyse og statistik kunne være lidt indviklet.

Pension

I en alder af 55 år var det slut, og den 1. august 2006 - efter 32 dejlige år i politiet - overgik jeg i pensionisternes rækker. Det var tidligere end jeg havde forestillet mig, men helbreddet havde gennem længere tid ikke villet  som jeg kunne ønske. Jeg frygtede at en pensionistilværelse kunne blev både kedelig og uden indhold, men disse fordomme skulle dog blive gjort til skamme. Der viste sig mange muligheder, og heriblandt pasning af have, lystfiskeri, camping, rejser, lidt foreningsarbejde, og så selvfølgelig tid til at redigere indtil flere hjemmesider.

Pensionist og turist.