Dagbog fra Thailand 2012

Jeg vil starte min dagbog spændte over 2 dage, idet alt hvad der foregik disse dage løb for os ud i et. Selve turen til Thailand er der for så vidt ikke meget at fortælle om, Det skulle da lige være, at vores nabo kørte os til lufthavnen, mens han så til gengæld fik lov at låne en bærbar pc af os. I lufthavnen kom vi hurtigt gennem hele møllen af check in, security m.v. , så det varede ikke lang tid før vi sad i loungen og nød livet. Vores fly var rettidigt, så inden vi så os om var vi også kommet i luften kl. 11.45. Selve flyveturen er der ikke så meget at fortælle om. Det skulle da lige være, at 10,40 timers flyvning er meget lang tid - også selv om vi sad på 1. klasse (Premium Class). Maden vi fik serveret var helt fantastisk god, og kan nemt blive tilskrevet kokkehuer efter mit karaktersystem. Vi forsøgte at sove undervejs, men det viste sig ganske umuligt, så da vi endelig nåede frem til Phuket, var vi ikke bare trætte, men overtrætte. Herefter gik turen så med bus til vores hotel, hvilket er en tur på ca. 1 time. Da vi nåede frem til hotellet havde vi begge fået hovedpine og ondt i nakken, så vi tænkte kun på at komme til køjs hurtigst muligt. Klokken var på daværende tidspunkt 07.00 lokal tid. Efter en hurtig indskrivning lå vi i vores senge. Jeg faldt i søvn inden jeg ramte puden, men måtte dog have hjælp af et par hovedpinepiller. Fruen kunne derimod ikke sove, så hun stod op igen da hun havde vendt og drejet sig i passende lang tid. Jeg vågnede et par timer senere ved at Lone råbte noget om, at jeg var nødt til at stå op, idet hun ikke kunne finde sin pung og at hun havde ledt alle steder. Der var ren panik. Hvorfor jeg skulle rodes ind i det ved jeg ikke, men det blev jeg altså. Det stod hurtigt klart, at pungen var mistet mellem flyet og hotellet, så der var ikke andet at gøre end at ringe til Danmark for at få hendes kort spærret. Under normale omstændigheder kan det jo for så vidt kun være en fordel, men problemet her er, at man på hotellet naturligvis kan købe alt ved bare at skrive under. Nå men nok om det. Da der var faldet lidt ro på faldt jeg ganske planmæssigt i søvn igen, men dog kun for at sove ca. 1 time. Så gik vi en tur på hotelområdet for at undersøge stedet, men vi var stadig ganske trætte begge to. Af samme grund blev turen relativ kort og da vi kom tilbage til værelset sov jeg en time mere. Lone kunne stadig ikke sove og lignede noget der var slæbt ind af katten. Aftensmaden indtog vi i en af hotellets 4 restauranter og den smagte ganske fortrinligt. Når jeg har været lidt mere rundt, vil jeg give en mere detaljeret beskrivelse af hotellet og dets faciliteter, men her vil jeg blot nævne, at det er et stort hotel ca. 4 km. fra Patong. Temperaturen ligger omkring de 30 grader om dagen og om natten når den ned på 25. Aftenen tilbragte vi på vores altan/balkon - vi bor i stueetagen - men kl. 22.00 gik vi begge døde, og på det tidspunkt havde Lone stadig ikke sovet siden vi forlod Danmark.

Vi sov til kl. ca. 07.30, hvilket svarede til at jeg havde sovet i ca. 9 timer. Lone havde derimod haft mere end svært ved at sove, så da det endelig skete, havde hun været mere eller mindre vågen i 40 timer. Det betyder selvfølgelig, at hun som kvinde, kan være lidt (meget) besværlig, og at det faktisk er undertegnedes skyld. Jeg fyrede så nogle at mine dumme vittigheder af, og det hjalp en hel del på humøret. Efter morgenmaden gik vi til stranden - ligger lige uden for vores vindue - hvor vi fik os et par gode solsenge. Da det var mig der havde valgt stedet, lå de selvfølgelig ikke optimalt, men skulle have ligget 50 meter længere mod nord, hvor der var mere sol. Mens jeg lå og gættede krydsord blev fruen ved med at fable om, at vi lå det forkerte sted og at der var mere sol næsten alle andre steder. Jeg kiggede op fra mine krydsord og spurgte: Kender du et ord for “utilfreds” på 4 bogstaver. Det starter med lo og slutter med e. Så kunne hun ikke lade være med at grine og resten af dagen gik fint. Det skete i øvrigt samtidig med at solen bragede ned, og at der var varmt som bare pokker. Derfor besluttede vi os til et besøg i strandbaren kun ca. 20 meter væk fra vores solsenge. (Og så snakker fruen om fejlplacering) Nu vil jeg ikke trætte eventuelle læsere med for mange trivialiteter, men kun periferisk nævne, at resten af dagen gik med at slikke sol, sove til middag samt en drink i ny og næ. Helt rigtigt er det dog ikke, for Lone havde bestilt manicure på hotellet, og det nåede hun da også. Tilmed bestilte hun en times massage til i morgen, og var sikker på at dette ville kunne hjælpe på hendes søvnproblemer. Mens Lone var væk fik vi en ordentlig byge, men da jeg sov opdagede jeg det selvfølgelig ikke.

Aftenen var stille og rolig og aftensmaden var italiensk inspireret. Det smagte fantastisk godt og der var absolut intet at klage over. Vi begyndte at undersøge mulighederne for at komme på nogle gode ture og blev hurtigt klar over, at det ikke skulle være med Startour. Deres priser er himmelråbende høje. De samme ture kan således købes lokalt for næsten det halve, så det bliver et lokalt firma der skal transporteres os rundt til diverse seværdigheder. Lone fik også sendt en mail til vores skrædder i Kata Noi, så ham skal vi nok besøge i morgen. Fruen påstår at hun kun skal have lagt noget tøj ud eller ændret, men jeg er bange for at det ikke holder ved det. Nu får vi se. Nå, men tilbage på sporet. Efter aftensmaden gik vi tilbage til vores værelse - godt trætte - og kl. 21.00 gik vi til køjs og faldt i søvn.

Igen i dag har vejret været skønt, nemlig med masser af sol og varme. Dagen er primært brugt ved stranden, hvor vi havde rigelig tid til at dase og slappe af. Da det jo ligner de fleste andre dage, vil jeg ikke her beskæftige mig yderligere med dette. Det meste af eftermiddagen blev tilbragt på altanen, hvor vi på samme måde kunne sidde og slappe af og nyde livet.

Jeg har tidligere lovet at skrive lidt om hotellet, så det vil jeg hermed gøre. Der er tale om et ret så stort hotel med masser af pools og vist nok 4 restauranter. Faktisk er det lidt uoverskueligt når man lige er kommet, men det skal nok blive bedre med tiden. Hotellet er hvad Startour kalder et “Blue Village hotel “ Med det menes et hav af børn mellem 0 og 7 år, samt bamseklub og alverdens aktiviteter for de små. Lone siger, at her er så mange børn, så man glider i dem. Nå, men jeg kan nu godt li´ børn. Tilberedt rigtigt smager de ganske godt. Vores værelse er helt fantastisk flot og forsynet med alt hvad der skal være. Således er der bl.a. indbygget fladskærms TV i væggen samt DVD-afspiller. Et meget stort badeværelse findes også, og afstanden til strand og pool overstiger ikke 30 meter. Til dette skal lægges vores havudsigt som bestemt ikke er at kimse af. Den nærmeste by er Patong, der ligger ca. 4 km. herfra. Det er en kæmpe by, der virker som et stort tivoli, og bestemt ikke et sted vi vil tilbringe meget tid. I den retning savner vi faktisk de rolige omgivelser i Khao Lak. Det værste ved hotellet er imidlertid deres rigide rygepolitik. Man må stort set ikke ryge nogen steder, og da slet ikke i nærheden af restauranter og barer. Tænk at man ikke kan få sig en smøg til morgenkaffen - det må da være et klart brud på menneskerettighederne. Man må altså ikke forpeste luften med røg, men børneforældre må gerne checke børnenes bleer for eventuelt indhold, hvilket bestemt ikke altid får et stykke brød til at glide nemmere ned.

Det var lidt om hotellet. Da vi havde spist aftensmad tog vi en Taxa til Kata Noi for at besøge vores skrædder (Amorn og Renu). Det var en tidsmæssig ret lang tur, idet vi skulle gennem Patongs mylder af mennesker og trafik, men kostede dog kun lidt over 100,- kr. Da vi nåede frem viste det sig at Amorn og Renu var et tur i Indien, så vi måtte lade os betjene af det øvrige personale. Lidt ærgerligt, men de var nu også søde og rare. Lone havde en frakke og nogle kjoler med, idet disse skulle ændres så de passede fruen bedre. Nu stoppede det selvfølgelig ikke der, for hun fik også købt og taget mål til en kjole og et helt sæt tøj. Hvad der ellers blev købt har jeg ikke styr på, men da vi gik lukkede de butikken for den dag. Turen hjem gik hurtigt og resten af aftenen tilbragte vi på altanen. Faktisk blev det ret sent før vi nåede til køjs, men da var vi også godt trætte.

Dagen i dag kan faktisk gøres meget kort, idet vi stort set brugte hele dagen på at dase i solen. Selvfølgelig nåede vi også at få en drink (øl) ind i mellem, men ellers gik dagen som sagt med afslapning. Da et gik hen og blev sen eftermiddag frekventerede vi lokalt bureau og købte os et par ture. Lidt oplevelser skal der jo også til. Den første tur er allerede i morgen, og går til en lille ø der hedder Khai Island. Der skulle være fantastiske muligheder for at snorkle og bade, så der ser vi selvfølgelig frem til. På den anden tur skal vi med speedbåd til Krabi og Ao Nang, så det bliver nok en lang og spændende dag.

Efter indkøb af disse ture var det til aftensmad. Temaet for aftenen var italiensk, så vi væltede en masse italiensk inspireret mad i os. Samtidig kunne vi så se klovnen Coco, dels på scenen og dels mellem bordene - der gik rundt og underholdt børnene. Som tidligere nævnt skete der ikke så meget denne dag, så resten af aftenen tilbragte vi på altanen med en god flaske rødvin.

Det blev så dagen for vores første dagstur. Efter morgenmaden blev vi afhentet af en minibus og efter et par opsamlinger af andre turister undervejs, kørte vi i ca. 1 time for at nå frem til havnen, hvorfra båden skulle afgå. Her kunne vi konstatere et mylder af mennesker der skulle til forskellige destinationer, men for mig virkede det hele ganske enkelt kaotisk. Vi blev så checken ind og forventede så at skulle afsejle herfra, men det var bare løgn. Efter noget venten blev vi afhentet af en slags kreaturvogn, og så fortsætte til et andet sted hvorfra båden skulle afgå. Vi blev nu ca. 45 mennesker stuvet sammen på en gammel speedbåd, og hvorefter vi endelig stak til søs.

Selve sejlturen til øen Khai var kun på 15 minutter, så det var til at overse. Hvad man derimod ikke kunne overse da man nærmede sig øen, var et helvedes mylder af mennesker og både, samt en skov af parasoller. Jeg havde da også kun været på øen i ca. 1 minut før jeg var enig med mig selv om, at her kunne jeg bestemt ikke li´ at være. Det eneste man kunne lave var at ligge under en parasol, og så i øvrigt gå ud og bade. Det sidste dog kun hvis man kunne komme til for børn. Vi opgav at snorkle, og for mit eget vedkommende ventede jeg kun på at turen måtte få en ende. Det gjorde den kl. 15.30 og efter en lang tur hjem nåede vi hotellet omkring kl. 1700. Tilbage var så kun aftensmad og aftenhygge på altanen, men det er jo heller ikke så ringe endda.

Heller ikke om denne dag kan jeg skrive så meget, idet hele dagen gik med at nyde sol og sommer ved stranden. Jeg kan så i den forbindelse nævne, at hvis nogen skulle være i tvivl, ja så er det meget varmt på disse kanter. Jeg tør slet ikke tænke på temperaturen, men for mit eget vedkommende kan jeg ikke opholde mig på terrassen om eftermiddagen. Der må være langt over 50 grader. Jeg tror faktisk det eneste vi nåede i løbet af dagtimerne, var at få sendt nået tøj til vask. Her på disse kanter bruger man jo indtil flere bluser om dagen, men det ved enhver der har været her. Nu har jeg før nævnt at vi får en par kolde øl i løbet af dagen og det er dog også rigtigt. Men ud over det synes jeg ikke vi gør meget andet end at slæbe vand hjem til vores lille husholdning. Dette endda til trods for, at personalet sætter flere flasker gratis ind til os hver dag.

Helt i tråd med de fleste af de foregående aftener, blev aftensmaden indtaget på stranden og igen var der underholdning med bl.a. klovnen Coco. Da han kom valgte vi dog at gå hjem og nyde aftenen på altanen.

Denne dag var usandsynlig varm, men vi klarede os trods alt fint igennem. Igen blev dagen brugt på afslapning, så dagens udgave af dagbogen bliver en meget kort fornøjelse. Det eneste vi fik lavet - ud over at spise og drikke - var at betale hotellet hvad vi indtil nu havde forbrugt på drikkelse, massage, ture o.m.a., hvilket beløb sig til 20000 Bath. (Ca 4000,- danske kroner). Aftenen blev ellers igen brugt på at nyde havudsigten fra altanen. Vi har overvejet at tage en tur til den nærliggende by Patong, men dens størrelse og musikhelvede har indtil nu skræmt os.

Da vi stod op i dag var det rent undtagelsesvis overskyet, men selvfølgelig varmt som det nu er på disse breddegrader. Vejret hindrede os dog ikke i at gå til stranden efter morgenmaden, hvor vi så lå og daskede i et par timer. Da der kom et par dryp valgte vi at trække op på værelset, men det blev nu aldrig til mere end disse få dryp. Da vi ikke gad sidde på værelset, gik vi kort efter en tur til strandbaren, hvor man altid kan tilbringe lidt tid. Vi faldt i snak med et par andre danskere, men mere skete der faktisk ikke denne formiddag. Om eftermiddagen gik Lone til stranden alene, idet solen nu brændte ned som det sig hør og bør. Jeg tilbragte eftermiddagen på altanen, hvorfra jeg så med mellemrum kunne gå ind på værelset og skrive dagbog, gætte krydsord og samtidig få lidt afkøling. Bestemt ikke dårligt. Aftensmaden blev indtaget udendørs foran hotellets store scene, hvor vi igen kunne “glæde” os over den sjove klovn Coco. Hans optræden varer dog ikke mere end ca. en halv time, så alt ond får da heldigvis en ende. Aftenen tilbragte vi igen med et lille glas på altanen. For mit eget vedkommende kunne jeg godt ærgre mig lidt over, at jeg ikke ville få mulighed for dagen efter at se Danmark spille håndboldfinale mod Serbien, men det kunne jeg jo ikke gøre så meget ved. Vores nabo havde godt nok sagt, at man ville kunne se kampen på noget der hedder “Hiltop”, men at den først ville blive vist meget sent grundet tidsforskellen. Nå, men dagen var forbi og vi drog trætte i seng omkring kl. 22.00 og selvfølgelig med tanke på, at vi i morgen skulle på en lang tur til Krabi.

Dagen var kommet hvor vi skulle på tur til Krabi m.v., men heldigvis først med afgang fra hotellet kl. 08.30. Vi havde således rigelig med tid til morgenmad og morgentoilette, og samtidig kunne vi glæde os over et fantastisk vejr. Nå, men vi blev afhentet til tiden, og efter nogle få opsamlinger af andre gæster i Patong, gik turen til Royal Phuket Marina, hvorfra vores speedbåd skulle afsejle. I modsætning til vores første tur, var der helt styr på indskrivning med videre på dette sted, og samtidig en fantastisk service og flotte omgivelser. Vi havde i øvrigt været i havnen før. Det skete da vi for nogle år siden skulle på en tur til Phi-Phi Islands, og gæster dertil mødte vi også denne gang.

Kl. lidt før 10.00 stak vi til søs for fuld skrue ud i det smukke landskab. Første gang vi gjorde holdt var det for at snorkle fra båden, men ca. en halv time senere fortsatte vi mod 2 øer der kun er forbundet med et sandrev ved lavvande. Det var lavvande da vi ankom, men da vi efter en times tid skulle videre, var der unægtelig opstået 2 øer. Så vi vadede i vand ud til båden, hvilket dog ikke er ualmindeligt på disse ture. Under opholde på disse øer brugte vi lejligheden til at snorkle i det klare vand. Der var for så vidt masser af fisk, men de var ikke så store og samtidig af samme art. Det ødelagde nu bestemt ikke oplevelsen. Tiden for afsejling blev dog også nået, så snart var vi på vej ud i skærgården ved Krabi. Et helt enestående landskab som ikke kan beskrives. Omkring kl. 13.00 gik vi i land på Krabi ved noget der blev kaldt Railey Beach. Også dette var et helt fantastisk sted, og tilmed var det stedet hvor vi skulle have frokost. Frokosten fejlede bestemt heller ikke noget, så vi nød bare livet i fulde drag. Omhandlede beach skulle være kendt derved, at til trods for beliggenheden på fastlandet, kan man kun komme dertil med båd, så dem var der mange af. Efter frokost fortsatte turen ud i landskabet ved Krabi og Ao Nang, hvor vi bl.a. besøgte en fantastisk lille lagune. Det var tæt på at være paradis på jord. Det sidste sted vi gjorde et længere ophold var ved noget kaldet Hong Islands. Vi lagde til ved en paradisisk strand, hvor vi igen havde mulighed for at snorkle, bade m.v. Mens jeg lå og slappede af på stranden for at suge alle indtrykkende til mig, kom der pludselig en lokal mand snigende og lod forstå, at jeg skulle følge efter ham og i øvrigt være stille. Han førte mig herefter ca. 20 meter ind i skoven bagved, og pludselig stod vi kun ca. 10 meter fra en kæmpe varan på ikke under 2,5 meter. Varaner lever vildt på øen, men holder sig normalt på god afstand af mennesker. Jeg nåede lige akkurat at få lidt video af dyret, men så forsvandt den ind i vildnisset. Sikke en oplevelse. Det kan her nævnes, at Lone faktisk også nåede at se den, mens den stort set glippede for alle andre turister. Kl. 16.30 afsejlede vi fra denne paradisiske ø og en time senere nåede vi tilbage til Phuket. En helt fantastisk tur var forbi, så tilbage var kun en times kørsel til hotellet. Da vi kom hjem var vi lige til dynerne af træthed, men nåede at få lidt aftensmad og en drink på altanen inden vi tørnede til køjs. En helt igennem dejlig dag var forbi.

Vi havde glædet os til en afslappende og solrig dag på stranden, men desværre var det overskyet da vi stod op og havde spist morgenmad. Vi forsøgte trods de lidt dystre udsigter at lægge os ud i det trods alt varme vejr, men solen viste aldrig sin ankomst. Fruen finder som bekendt altid en løsning, så hun gik hen og fik massage. Ikke noget med at bruge de billige massagesteder langs stranden, men selvfølgelig på hotellet hvor priserne er i top. Jeg har af samme grund besluttet mig for, at jeg ved hjemkomsten retter henvendelse hos mine arbejdsgivere, hvor jeg vil kræve mere i løn. Alternativet er, at jeg dels går i strejke og dels nedlægger mit ellers positive syn på livet. Lones massage var dog ikke nok, idet hun også har bestilt tid i morgen til manicure, pedicure m.v. Det skal foregå kl. 10.00, og da hendes skrædder har meldt sin ankomst på hotellet kl. 11.00, så får hun da nok at se til.

Nå, men vejret blev ikke væsentligt bedre i løbet af dagen, så vi tilbragte eftermiddagen på altanen med ren afslapning. Det betyder for Lone´s vedkommende strikketøj, og for mig lidt krydsord. Aftensmaden indtog vi på hotellet, og aftenen blev igen tilbragt på altanen, hvor der gled lidt rødvin ned.

Det var en dag som de fleste og så alligevel. Efter morgenmaden gik vi helt planmæssigt til stranden, hvor vi i de følgende par timer kunne ligge og slappe af med diverse gøremål. Lidt før kl. 10.00 forlod hun flugtstolen for at få manicure og pedicure m.v., så det gav mig mulighed for at sætte mig ned i strandbaren og nyde en enkelt pilsner eller 2. Tiden gik imidlertid og fruen vendte ikke tilbage. Jeg var godt klar over at personalet havde kastet sig ud i et større projekt, men jeg havde dog forventet, at hun med rimelig margen ville nå tilbage før kl. 11.00. Her havde hun som bekendt en aftale med skrædderen, hvilket var en aftale jeg ikke sådan lige kunne overtage. Vi passer trods alt ikke samme størrelse tøj, men hun har dog før med held kunnet skrue sig ned i mine bukser.

Af ovenstående grunde måtte jeg kort før kl. 11.00 gå til receptionen og modtage skrædderen. Det viste sig at være Amorn selv der mødte op og da han havde været i Indien og ikke været i forretningen siden vi ankom, var gensynsglæden stor. Jeg fik sat ham ind i situationen om den manglende frue, men at jeg dog mente hun snart ville dukke op. Vi gik derfor ned på værelset slæbende på hele hans kollektion, og med ca. 15 minutters forsinkelse kom fruen tilbage og kunne nu prøve sit tøj. (Og det var der meget af) Det viste sig imidlertid, at næsten alt tøjet passede perfekt og at kun en enkelt kjole skulle laves lidt om. Den vil de så komme med i morgen og så skulle det hele gerne være i hus. Tilbage var så kun at betale og da Lone mistede sin pung på vej herned, så måtte jeg endnu engang slide på et af mine. Amorn fortalte i øvrigt, at han og hustruen forventede at komme til Danmark i maj, så vi lovede at de kunne komme på besøg i Skovlunde, hvor der muligt ville være et par kunder mere. (Dog ikke i Lones størrelsesorden)

Efter besøget fik jeg mig en tiltrængt morfar, mens fruen hastede til stranden for at slikke mere sol. Resten af eftermiddagen tilbragte vi så i øvrigt på altanen. Jeg foreslog at vi om aftenen skulle tage til Patong og spise der. Jeg havde nemlig via en af vores naboer hørt, at der i byen fandtes en dansk restaurant ved navn “På Rundetårn” og var beliggende i en sidegade til luder- og festgaden Bang La. Se de lød jo spændende. Lone gik med på ideen, så om aftenen tog vi en taxa til Patong. Jeg mener ikke at lyve når jeg siger, at det må være helvede på jord. Til trods for at vi er kørt gennem byen adskillige gange før, så var virkeligheden meget værre. Der var en ubeskrivelig trafik og en ubeskrivelig stank fra et utal af gadekøkkener. Dertil skal lægges tusindvis af mennesker i små varme gader og en musiklarm uden sidestykke. Luderne havde også indtaget deres pladser i diverse barer og ventede kun på deres første kunder. Vi fandt ret hurtigt frem til På Rundetårn og så var der dansk mad så det ville noget. Der var alt fra røde pølser, hakkebøf, stegt flæsk med persillesovs og smørrebrød. Det lød jo himmelsk. Vi købte begge en wienersnitsel med det hele og i guder hvor var den mør og dejlig. I restauranten fandtes udelukkende danskere, så snakken gik livligt rundt ved bordene. Vi forsøgte dog ikke at blande os, så da vi havde spist forlod vi stedet. Vi var begge enige om at skulle ud byen i en fart - især på grund af musiklarm - så efter et kort besøg i en supermarked, var vi på vej tilbage mod hotellelet i en Tuk-Tuk. Chaufføren kørte i øvrigt som en gal, men på den anden side ville jo også gerne hurtigt hjem. Resten af aftenen tilbragte vi på altanen, og så var det ellers godnat.

Det har unægtelig ikke været de store oplevelsers dag. Som flere andre dage tilbragte vi stort set al tiden ved stranden, hvor der var rigelig mulighed for at nyde det pragtfulde vejr. Området omkring hotellet indbyder nu heller ikke til nogen større aktivitet, idet der er meget stejle bakker til alle sider og man skulle jo nødig komme i god form. Og så lige en lille ting der ikke er til efterfølgelse. Under vores besøg i den danske restaurant i Patong, havde jeg indkøbt en stor pose stærke Piratos af Haribo,s de bedste. Jeg indtog hele posen om formiddagen, men så skal jeg ellers også love for, at en fantastisk tyndskid holdt sit indtog. Det gør jeg ikke mere.

Da vi havde spist aftensmad oplevede jeg dog en lille sjov ting. Ca. 20 meter fra vores altan sidder der en vagt døgnet rundt i et meget lille hus. Vel ikke på meget mere end 1 kvm. Det er forsynet med en dør og et lille vindue så han kan følge med i livet på stranden. Medens freden var størst lød der pludselig en voldsom larm fra det lille hus, og vagten forsøgte at komme ud via vinduet. Jeg undrede mig selvfølgelig over det der skete, men blev klar over det da han fik slidt sig fri. En ca. 1 meter lang slange havde indfundet sig i døren og kravlede op ad dørkarmen. Herefter fik han hurtigt fat i en lang stav og med den fik slangen så mange tærsk, at den allerede var halvdød da den ramte jorden. Han fortsatte dog med at tæve den, og først efter en længere kamp var den så død, at han turde bære den langt væk og kaste den ud af området.

Ja det var så den dag, men jeg kommer jo nok på banen igen i morgen. Da vil vi forsøge at leje en Longtailbåd for at sejle os en tur langs kysten.

Så blev det til endnu en dag ved stranden med masser af sol. Under et besøg i strandbaren fik jeg fat i ejeren af en lontailbåd, og så bestilte jeg en times rundtur med afgang kl. 12.00. Vi ville ha´ båden alene, så det gorde det en smule dyrere, men så fik vi også båden med kaptajn, gaster og messedreng. Vi mødte op til tiden, men grundet lavvande måtte vi vade 100 meter ud fra stranden for at komme ombord. Herefter gik turen i det fineste vejr ned langs Phukets kyst i et adstadigt tempo. Vi fik set en masse, men selv sådan en tur får jo en ende. Da vi kom tilbage var der kommet lidt mere vand i det Indiske Ocean, så det lykkedes kaptajnen af få lirket båden noget længere ind denne gang. Da vi kom i land var det for mit vedkommende tid for en morfar, mens fruen valgte flugtstolen ved stranden. Senere fik vi afhentet noget vasketøj som vi havde indleveret dagen før og Lone kunne nu pakke en hel kuffert med rent tøj. Alt er lige til at lægge ind på hylderne når vi kommer hjem på lørdag eftermiddag. Aftensmaden blev indtaget på stranden, som de fleste andre dage, men denne gang købte vi en flaske vin med hjem til nydelse på altanen. Kl. 22.00 gik vi til ro efter en lang og “anstrengende” dag.

Så stod vi op til vores sidste dag i Thailand for denne gang, og den skulle selvfølgelig bare nydes i den udstrækning det kunne lade sig gøre. For nu at gøre en lang dag kort - og da der ikke skete så meget - vil jeg blot her nævne, at vi stort set bare lå og daskede det meste af dagen og kun lod os afbryde af et par enkelte besøg i strandbaren. Om eftermiddagen pakkede vi vores kufferter, ligesom vi fik bestilt morgenvækning og afregnet med hotellet. Aftenen tilbragte vi endnu engang på altanen med en god flaske rødvin, men gik så ellers tidligt i seng.

Kl. 03.00 blev vi vækket helt som ventet, og kl. 04.40 sad vi i bussen på vej mod lufthavnen på Phuket. Så kom hele gedemarkedet med check in, pas og papirer mv., men det lykkedes os dog at komme relativt hurtigt igennem det hele. Ikke mindst fordi vi på “Premium Class” havde egen check in og derfor ikke skulle stå i kø. Med 20 minutters forsinkelse kom vi i luften kl. 07.00 lokal tid. De næste 12 timer og 10 minutter kunne vi så tilbringe på vores flade, men i guder hvor var det en lang tur. Igen var det kun “Premium Class der reddede os, for her var betjening, benplads m.v. helt uovertruffen. Vi havde virkelig ondt af dem der sad mellem grædende små børn på 2 “Monkey Class, men det var selvfølgelig selvvalgt. Præcis kl. 14.10 landede vi i Kastrup og mindre end en time senere var vi hjemme i Skovlunde. Godt trætte - men en oplevelse rigere.