Rejsedagbog fra Madeira 2011

Dette var så dagen hvor vi skulle til Madeira, men dog først med afgang fra Kastrup kl. 1540. Vi indfandt os i lufthavnen, i god tid og 2 timer senere sad vi bænket på række 20 i en Boing A320 fra Sata International Airways (Portugisisk selskab). Ikke overraskende lignede den alle andre fly af samme type, hvor kun besætning og den brugbare valuta ombord afveg fra det normale. Efter 4 timer og 30 minutters problemfri flyvning landede vi i Funchal International Airport på Madeira, og blev så kort efter bragt til vores hotel. (Hotel Porto Santa Maria) På dette tidspunkt var klokken blevet mange, så der gik ikke lang tid før vi havde fundet en nærliggende restaurant og indtog aftensmad. Inden maden nåede jeg dog at kaste mig frådende over en stor fadbamse, så da maden kom måtte jeg ha´ en ny. Både mad og fadbamser smagte fortræffeligt. Vores hotel ligger klos op af den gamle bydel, hvor der er et væld af restauranter. Det havde de fleste af Madeira´s turister selvfølgelig luret så der var en vrimmel af mennesker, men stadig med en utrolig hyggelig stemning med levende musikere der gik rundt mellem bordene og spillede på henholdsvis guitar og harmonika. Det var 27 grader varmt da vi landede, og temperaturen faldt ikke meget i løbet af aftenen, så det var bare skønt at sidde ud og spise. Da aftensmaden var indtaget var der ikke ret meget mere luft i os, så vi gik tilbage til vores hotel (lejlighed) og sad så bare og dasede på altanen indtil midnat. Men så gik vi også til køjs.

Normalt står vi som bekendt meget tidligt op, men denne morgen gik det ikke helt som vanligt. Vi vågnede først kl. 0715 og kunne da konstatere, at det først lige var begynde at lysne og at der tilsyneladende ikke var en sky på himlen. Herlig morgen og en god start. Vi indledte dagen med en Gl. Dansk på altanen, og gik så ned og spiste morgenmad. Et meget flot morgenbord i øvrigt. Efter morgenmaden fik vi lagt vores tøj på hylder og i øvrigt fået vores lejlighed til at se lidt menneskevenlig ud. Omkring kl. 0930 gik vi til et nærliggende supermarked for at handle lidt ind, og efter det var det endelig tid til lidt afslapning på altanen. Det vil i den forbindelse sige tid til en kold pilsner og en smøg, og samtidig kunne vi så passende lægge planer for dagens afvikling. Lone foreslog en tur med svævebanen til Monte, og da denne kun ligger ca. 100 meter fra hotellet varede det ikke længe inden vi svævede hen over tagene i Funchal med kurs mod Monte. Vel fremme gik vi os en tur og nød udsigten som godt nok er imponerende. I en shop med souvenir fik Lone “ved et tilfælde” øje på netop den trøje som hun altid havde ønsket sig, Og tænk den kostede “kun” 34 Euro. Den blev selvfølgelig købt og dette gjaldt også et par Cd-ere med lokalmusik der skal bruges som underlægningsmusik til vores dvd. Også lidt til halsen nåede vi at få indtaget inden vi et par timer senere tog svævebanen ned igen. Så var det også gået hen og blevet godt og vel frokosttid, og den blev selvfølgelig indtaget i det skønneste vejr på altanen. Efter denne lette frokost fik vi os en “morfar og mormor, for Lone skvattede for en sjælden gangs skyld også i søvn. Vi vågnede planmæssigt kl. ca. 1530 og kl. 1600 gik vi til receptionsområdet, hvor guiden fra Spies var mødt op for at sælge ture. Guiden (Eva fra Sverige) var og er en noget ældre model på vores alder, som har boet på Madeira i 35 år. Så hvis ikke hun ved noget om øen, så er der nok ingen der gør det. Vi fik købt 3 ture for i alt 172 Euro, og Lone mener at det kun er begyndelsen. Hun vil nemlig også på Lavadavandring og en tur på havet med Columbus´ skib. Disse sidste ture bestilte vi dog ikke ved denne lejlighed, men derimod en heldagstur (Jeep-safari) til det østlige Madeira, en halvdagstur til Nonnernes Dal og en Madeira-aften. Jo vi får travlt. Her i skrivende stund (tirsdag kl. 1800 lokal tid), hvilket er mindre end et døgn siden vi ankom, har vi spenderet langt over 4000,- kr. Jeg har forelagt regnskabet for fruen, men det synes ikke at vække bekymring. Hun siger at hun har meldt sig ind i BBA (Brug Børnenes Arv), og at det falder helt i tråd med deres vedtægter og formålsparagraf. Nu om lidt vil jeg lægge dette på hjemmesiden og så vil vi gå ud og finde en rigtig hyggelig restaurant. I morgen venter så endnu en ny og spændende dag.

Denne dag var helt og holdent tilegnet afslapning, så allerede efter at have indtaget vores morgenmad gik vi til poolen. Her lå vi så hele formiddagen og henholdsvis læste og gættede krydsord og kun afbrudt af et enkelt besøg i baren for at få en fadbamse. Jeg fik i øvrigt ikke nævnt i går, at vi har modtaget et brev fra hotellets ledelse, iflg. hvilket vi var inviteret til “Prestige Club Cocktail” i dag kl. 1800. Dette foregik på deres helt nye tagterrasse der blev indviet for kun 1 uge siden. Vi fandt et hul i kalenderen som tilfældigvis passede, og vi mødte således op. Medlem af denne klub kan man blive når man har vist sig at være en god, pålidelig og trofast gæst med en pletfri vandel. Mere rigtigt er det dog nok, at man bare skal have besøgt hotellet en enkelt gang før.

Til stede på hotellets vegne var direktøren og en nydelig kvinde samt vel omkring 30 gæster. Vi blev budt på alt det vin og champagne vi kunne lappe i os, men vi nøjedes dog med et enkelt glas. Der blev også omdelt kanapeer så vi følte os meget betydningsfulde. Mest interessant var dog udsigten fra denne nye tagterrasse, hvorfra man kunne se ud og stort set hele Funchal og Atlanten. Efter en time forlod vi stedet og den hyggelige atmosfære og gik ud for at handle lidt ind (øl og vin), og snart var varerne bragt i hus på hotellet. Da klokken nærmede sig 2000 kunne Lone ikke vente længere. Nu skulle det være for hun var sulten, og så tog vi kurs mod en af de hyggelige restauranter i den gamle bydel bag hotellet. Et skønt aftensmåltid blev indtaget inden vi igen indfandt os på vores altan. Her fik vi et par drinks inden vi kl. 2300 gik i seng. Endnu en dejlig dag var i hus.

Klokken 0805 sprang fruen - stærkt forvirret - ud af køjen. Jeg vågnede selvfølgelig ved hendes aktivitet og så hende kigge gentagne gange forskrækket på uret. Så længe havde vi ikke sovet i mange år og følte at den halve formiddag var gået til spilde. Vi forsøgte at indhente lidt af det tabte ved ret hurtigt at gå ned for at indtage vores morgenmad, og lige så hurtigt herefter havde vi fundet et par pladser ved poolen. Der var som de andre dage ikke en sky på himlen så vores daser blev kun afbrudt af et enkelt besøg i poolbaren. Nu vil jeg ikke skrive så meget mere om denne dag for der skete stort set intet. I stedet kan jeg fortælle en smule om selve hotellet. Det er ganske enkelt et fantastisk hotel med en fantastisk beliggenhed. Faktisk må man sige at det er et hotel for folk hvor kun det bedste er godt nok. Det afspejler sig tydeligt i de mennesker som går forbi ud på promenaden, idet de stort set alle stopper op og kigger ind gennem hegnet. Alt på hotellet er tip top og der er intet der mangler. Alt fungerer i lejligheden - d.s.v. alle kontakter, dørlåger, skuffer, skabe tv, toilet m.v. Det er umuligt at finde noget som ikke er vedligeholdt, og man finder heller ingen malerpletter på altangulvet eller andre steder. Det er bestemt ikke spansk. I skrivende stund nærmer klokken sig 1800 lokal tid og jeg kan derfor godt afslutte dagens beretning. Således vil vi snart gå ud og handle lidt ind, og så skal vi endnu engang ud og spise. Så kan jeg samtidig glæde mig over at dagbogen er ført ajour og dermed helt up to date. Samtidig håber jeg ikke at vi sover lige så længe i nat da vi skal på tur til Nonnernes Dal i morgen. Men den tid den glæde.

Dagbogen blev i går afsluttet lidt før dagen var omme så jeg vil her lige tilføje en lille ting. Da vi havde spist aftensmad og var kommet hjem på værelset havde fruen meget ondt i maven. Hun følte sig generelt meget utilpas med kvalme og hele skidtet. Jeg tilbød at skaffe en lokal heksedoktor, hvilket hun afviste da hun blot ville sove. Det gjorde hun så. Mig undrede det ikke at hun havde ondt i maven, for det er troligt hvad det menneske kan indtage af føde gennem et så relativt lille hul i ansigtet. Når hun er færdig med at spise så er det fordi der ikke er mere mad på tallerkenen, og bestemt ikke fordi hun ikke kunne spise lidt mere. I går fik hun grillspyd med alt dertil hørende, og havde jeg ikke stoppet hende, havde hun også spist spyddet.

Nå men da vi stod op i dag havde hun det fint igen. Vi havde for en sikkerheds skyld stillet vores vækkeur, idet vi som nævnt i går skulle på tur til Nonnernes Dal. Morgentoilette og morgenmad blev klaret og kl. 0815 indfandt vi os ved busstationen ca. 100 meter fra hotellet. Her blev vi samlet op som de første og kørte så rundt til andre hoteller og samlede op til vi var i alt 30 gæster. Om turen vil jeg indledningsvis nævne vores guide, Thøger. Han er en mand lige i underkanten af de 70 år, men uden tvivl den bedste guide vi nogen sinde har mødt. Han startede som guide i 1964 og har så boet her siden. Hvis nogen kender til Madeira så er det afgjort ham. Efter at alle var samlet gik turen mod nord op i bjergene. Det første holdt var ved et udsigtspunkt nord for Funchal ved navn Pico dos Barcelos. Vi var der kun i 20 minutter men nåede da at nyde udsigten og tillige købe et par cd,ere med lokal musik. Turen gik herefter videre op til noget der hedder Eira do Serrada, hvorfra der efter en smule vandring er udsigt ned i Nonnernes Dal. Lidt mere end 1000 meter lodret ned var der, og da vejret var skyfrit som de øvrige dage, var det helt utrolig flot. Dem med højdeskræk var advaret og gik ikke med helt ud til afgrunden. Vi har besøgt stedet før og er lige betaget af det hver gang. Efter en halv times tid kørte vi ned i selve Nonnernes dal (Curral da Freiras), hvor vi igen gjorde holdt. Her kunne man smage noget af deres lokale likør og kager, men til trods for at kl. kun var 1050 valgte jeg at købe en stor fadbamse. Det var der efter min mening lidt mere perspektiv i. Samtidig ved jeg, at de lokale likører m.v., som regel smager som når et ben sover. Efter en god lang pause i Nonnernes Dal gik turen til en lille kystby ved navn Camara de Lobos. Her vandrede vi rundt i en halv times tid og kunne bl.a. besigtige fiskerne fangst og det lokale byliv. Der var utrolig hyggeligt, og vi har besluttet os for at besøge stedet igen på et eller andet tidspunkt i næste uge hvis tiden tillader det. Camara de Lobos var det sidste holdt på turen før det gik tilbage mod Funchal. Det havde været en helt fantastisk tur, hvilket ikke mindst skyldte vejret og fantastiske Thøger.

Efter at være blevet sat af handlede vi lidt ind, men gik så også direkte til hotellet og spiste frokost. Det var så også blevet tid for en morfar og mormor. I skrivende stund er kl. 1700, så om lidt vil jeg gå ned og få dagens oplevelser lagt på nettet. Jeg forventer således ikke at der sker meget mere i dag. Kun skal vi endnu engang ud og spise, og derefter ha´ os en lille én på altanen.

Da jeg sluttede dagbogen i går kl. 1700 skrev jeg, at jeg ikke forventede at der ville ske så meget mere den dag. Lidt mere skete der dog, idet skoleskibet “Danmark” anløb Funchal havn. Vi så ikke at det kom, men kun at der lå et tremastet skib ved kajen. Da vi sad og spiste aftensmad kom der imidlertid 5 unge mennesker i søuniform forbi hvor vi sad, og da der på huen stod “Danmark“, kunne jeg ikke lade være med at rette henvendelse til dem. De blev meget overrasket over at møde danskere og var mere end villige til at tale med os gamle. De fortalte at de skulle afsejle igen på mandag, så der var altså kun tale om et relativt kort stop. Jeg håber at vi på søndag (I morgen) kan aflægge skibet et besøg men nu får vi se. Inden de gik fik jeg dem til at stille sig i positur så jeg kunne tage et foto af dem, og det gjorde de endog meget gerne.

Ja det var så afslutningen på i går. I dag har vi været på Jeepsafari hele dagen, og det har været ganske hårdt. Vi skulle egentlig møde foran hotellet kl. 0920, men allerede kl. 0850 blev vi ringet op fra receptionen. “Your driver is here”, Mr. Brigsted. Så fik vi ellers travlt og havde ellers ment at være i god tid. Nå men andre på hotellet havde ikke været på deres værelse da de blev ringet op, så inden disse blev fundet og gjort klar, blev klokken alligevel 0920 inden vi kom af sted. Det vil blive for omfattende at skrive om hele turen, men vi fik set rigtig meget af Madeira`s østlige del. Således besteg vi det højeste punkt og gik levadavandring i helt utrolig smukke omgivelser. Vores frokost blev indtaget på en dejlig restaurant i bjergene, men på det tidspunkt var det begyndt at støvregne. Der blev også kørt en masse off-road så end ikke tænderne sad fast længere. Jeg fik taget en masse video fra turen, og den håber jeg bliver god. Vi kom hjem til hotellet omkring kl. 1700 men så var vi godt nok også trætte. Lige nu er klokken ved at være 1800, og vi ved endnu ikke om vi går ud og spiser eller om vi spiser her i lejligheden. Som jeg sluttede i går vil jeg også slutte i dag, idet jeg ikke venter at der sker ret meget i løbet af aftenen. Jeg tror at vi tørner tidligt i seng, og så håber jeg på mere energi til at skrive i morgen.

Da jeg var færdig med at skrive i går gik vi senere hen for at spise på “Restaurant do Forte”. Den ligger kun ca. 50 meter fra hotellet og som navnet antyder ligger i det gamle fort. Vi var blevet anbefalet denne restaurant, idet de man angiveligt skulle kunne få de skønneste retter dette sted, og herunder bl.a. andebryst i citrussovs. Vi havde set restauranten adskillige gange før udefra, men havde aldrig bevæget os derind. Det gjorde vi så nu, idet fruen ikke kunne få det andebryst med citrussovs ud af hovedet. Lige netop i går havde jeg af uransagelige årsager taget lange bukser på da vi skulle ud og spise og tusind tak for det. Det viste sig nemlig at være en meget fin restaurant med tilhørende høje priser, og med personale i flotte uniformer og sikkert også rene negle. Jeg følte mig bestemt ikke hjemme i det miljø da der var for meget hvid dug og guldmøbler. Vi blev dog lukket ind uden problemer, men vi havde kun lige sat os da der blev sat et glas champagne foran os. Umiddelbart efter blev der sat noget tunmouse og brød foran os, og vi fattede ikke et klap. Helt i BBA,a ånd spiste og drak vi dog det der var blevet stillet frem og bestilte så den famøse and. Den ene flotte ret efter den anden blev båret rundt mellem bordene og alle drak vin til deres mad. Undtagen forfatteren der havde valgt en fadbamse. Den lyste til gengæld op i hele det gastronomiske landskab i en sådan grad, at alle kunne se at her sad der en som ikke var helt almindelig. Da vores mad kom lignede det noget fra Noma. Hold op hvor var det flot, og hvor viste det sig i øvrigt også at smage godt. Maden var pyntet med afbrændt græs og en kvist fra en eller anden busk. Disse to ting undlod jeg at spise, men forsøgte dog forgæves at spise græsset. Normalt efter indtagelse af mad ville vi ha´ bestilt kaffe, men jeg følte mig ikke godt tilpas mellem alle de spejle, hvide duge og velklædte mennesker, så vi valgte at betale og gå. Det hele viste sig at koste ca. 40 Euro så det var jo egentlig ikke så galt.

Ja alt det var jo i går. I dag gik vi en lang tur på ca. 5 kilometer, og gik blandt andet ud for at se nærmere på Skoleskibet Danmark. Det viste sig ganske umuligt at komme helt tæt på da der var afspærret med hegn. En enkelt pige fra besætningen faldt jeg dog i snak med. Hun havde fået hundevagten og skulle holde øje med at kun besætning m.v. kunne komme ind på området. Hun fortalte at de i morgen skulle videre til Savanne i USA og derfra videre til andre byer i staterne. Turen over Atlanten var estimeret til at tage 4 uger, så jeg takker min gud og skaber for at jeg ikke skal med under så trange forhold. (De er 95 personer ombord, hvoraf 80 er elever) Vi ønskede hende god vind og fortsatte så vores vandretur i det smukke vejr. Både på vejen ud og hjem kom vi forbi The Beatles gamle lystyacht. Dette 33 meter lange skib ligger i dag i Funchal og er indrettet som en restaurant. Efter et par fadbamser under vejs nåede vi hjem i god behold og kunne så spise frokost. Herefter gik Lone til poolen mens jeg tog mig den vanlige morfar og skrev senere videre på min dagbog. Resten af dagen forventes endnu engang at være henlagt til afslapning. Dog skal vi på et eller andet tidspunkt ha´ handlet lidt ind, og så i øvrigt slutte dagen på en hyggelig restaurant.

Vi kan selvfølgelig, selv på disse breddegrader, følge med i livets gang i ikke mindst Danmark, og kan naturligvis ikke undgå at være glade for at være langt væk fra regn og blæst. Her hos os har vi haft sol og atter sol og temperaturer mellem 26 og 30 grader. Kun når man står tidligt op om morgenen og det er mørkt vil man finde temperaturer nede i nærheden af 20 grader, men det varer ikke længe før det hele er varmet op. Alle måltider indtages selvfølgelig udendørs og vores skønne lejlighed bruges stort set kun til at sove i.

Hvad vi skal foretage os planlægges stort set fra dag til dag og der er nok at vælge mellem. Inden for de nærmeste dage har vi planer om at køre med byens meget veludviklede sightseeing bus rundt i byen. “Byen” er et fattigt begreb i den henseende, idet man også kan planlægge sin tur til bl.a. at omfatte Camara de Lobos. Der er 3 forskellige ruter (rød, gul og blå), og de kører med 20 minutters drift det meste af dagen. Man betaler 12 Euro for en billet der gælder i 2 dage. Man kan så stige af og på som det passer en, ligesom man selvfølgelig kan springe rundt mellem ruterne. Ganske enkelt genialt. Vi har også planer om at besøge den botaniske have. Dertil kan man enten gå, køre med bus, eller tage med 2 forbundne svævebaner via Monte. Det sidste er selvfølgelig det dyreste, men absolut også det flotteste. BBA tilsiger at vi vælger turen med svævebane. Man kan også komme på havet. Enten en tur med en kopi af Columbus´ skib, med katamaran, eller på fisketur for at fange hajer m.v. Selv en tur med helikopter er der mulighed for. Så er der selvfølgelig også alle de gratis fornøjelser som blomstermarked, fiskemarked en væld af parker m.v., så man behøver bestemt ikke at kede sig.

I dag valgte vi at gå til det flotte blomstermarked, men havde ikke taget højde for, at dagen i dag er en meget vigtig religiøs festdag, som bliver fejret ikke mindst i kirken på Monte, og som af samme årsag lægger en del forretninger øde. Med andre ord. Blomster- og fiskemarked var lukket så vi måtte finde på noget andet. Vi kunne have valgt at ligge ved poolen, idet vejret endnu engang viste sig fra sin bedste side. Vi havde imidlertid lyst til noget andet, og købte derfor billet til sightseeing bussen. Vi valgte det der hedder “Blue line“, og på 1. sal af denne blev vi bragt til nabobyen Camara de Lobos. Her gik vi rundt i den hyggelige by og endte til sidst ved en skøn bar med udsigt over Atlanten. På turen fik vi også set en del af Funchal og det meste af det der bliver kaldt Lido,en. Sidstnævnte er det sted vest for Funchal, hvor langt de fleste hoteller er beliggende. Det er ene og alene et hotelområde og ikke rigtig noget for os selv om der ligger mange meget flotte hoteller. Vi nød som sagt turen, men også denne fik en ende. Vi var hjemme lidt efter kl. 1300, og mens vi spiste frokost kunne vi se Skoleskibet afsejle med kurs mod Savanna i USA. Efter maden fik jeg mig en morfar, gik fruen ned for at brune sin krop ved poolen. Tilbage for dagen i dag er kun eftermiddagskaffe, aftensmad på en snedig restaurant og så afslapning på enten vores altan eller i Captains Bar på hotellet. I morgen venter så formentlig endnu en dejlig dag med masser af sol.

Intet nyt under solen - kun blå himmel og masser af varme. Dog skal det lige siges, at da vi stod op kl.0715 var der enkelte skyer, men at de forsvandt da vi havde spist morgenmad og anbragt vores legemer ved poolen. Her lå vi og daskede hele formiddagen kun afbrudt af et enkelt besøg i baren. Der sad vi imidlertid også en hel time, hvilket var den tid det tog at tømme en liter Sangria. Deres Sangria her på hotellet smager i øvrigt helt fantastisk, og det samme gælder deres Cappuccino. Begge dele er ganske enkelt himmelske drikke helt uden sidestykke.

Da vi havde spist frokost fik vi os en lur på værelset. Da vi havde besluttet os for at benytte os af vores sightseeing-billet der som bekendt var gældende i 2 dage, drog vi kl. 1600 af sted på “gul rute”, hvilket stort set bare er en times kørsel rundt i byen. Det var dog flot og hyggeligt, men de fleste steder havde vi været før. Vi stod af da vi kom tilbage til Strandpromenaden, idet vi nu begge trængte til en meget kold øl. Efter at denne var indtaget blev der handlet lidt ind, og så gik det ellers hjem til kaffe på altanen. Herfra kunne vi se at den tyske flåde var ankret op et par hundrede meter fra os. Når sandheden skal frem var det blot 2 halvstore inspektionsskibe der formentlig har været i Golfen for at sikre skibsfarten, men flot ser det nu ud når de er så tæt på ens vinduer. Herfra kan vi også lige nu se de lokale fiskere gøre klar til afsejling. Det sker i små joller men en lille påhængsmotor. De sejler så skønsmæssigt 500 meter ud, sætter lys på bådene, og nedsænker en line med ca. 100 kroge. Det er en enorm lang line, idet deres fangst er den meget berømte Espada. Den fanges på mellem 1,5 og 2 kilometers dybde og er uhyggelig grim. Den har form som en ål, men meget tykkere og vel 2 meter lang med et uhyggeligt tandsæt. Nok om det.

Klokken er i skrivende stund 1900, så jeg er lidt sent ude med dagbogen. Den vil jeg dog lægge på hjemmesiden om lidt, og så skal vi snart ud og spise på en rigtig god restaurant. Kort og godt. Endnu en dejlig dag er ved at være til ende

Så stod vi op til endnu en dejlig dag, men kan jo nu allerede begynde at se en ende på vores ferie. Den tid den sorg. Da vi havde spist morgenmad, der som altid var et skønt traktement, gjorde vi klar til en lille tur i byen. Med hensyn til morgenmaden vil jeg dog lige nævne, at Champagne til morgenmaden kan man tage som man lyster, og også uden det koster ekstra. Jo fornemt er det. Nå men vi skulle en tur i byen og den var planlagt til at omfatte blomster- og fiskemarkedet. På disse kanter kendt som “Farmers market”, hvilket må siges at være et godt gedigent portugisisk navn. Fra vores hotel og til markedet er der ikke meget mere end et par hundrede meter så det er absolut inden for rækkevidde. Vi havde som bekendt været på stedet i 2007 og der var stort set intet ændret. Flere af kvinderne i folkedragter kunne jeg endog huske fra vores

første besøg. Vi filmede og fotograferede både blomster og fisk, og selvfølgelig ikke mindst de pokkers lange Espada. Langt om længe fik jeg også købt mig en ny hat så jeg nu ligner en rigtig indfødt.

Efter markedsturen var vi en smut og handle lidt ind, men snart lå vi under vores parasol på hotellet. Omkring kl. 1300 kom der lidt slørskyer forbi, så vi benyttede lejligheden til at spise frokost og for mit vedkommende få mig en morfar. Om ikke så længe vil vi igen gå en tur (kl. er 1600) for at samle appetit til vi skal ud og spise aftensmad omkring kl. 2000. Jeg har en “stærk” fornemmelse af at skulle have peberbøf med peber fra Madagascar. En stærk sag skulle jeg hilse og sige, men maden på disse kanter er fortræffelig, hvilket man også tydeligt kan se på undertegnedes figur. Jeg må være et oplagt offer til et ophold på Ubberup Højskole. Dog har jeg allerede truffet beslutning om at ville tabe mig når vi er vel hjemme i Danmark. Der bliver ikke mere tale om store bøffer med tyk sovs, men derimod masser af salat. (Hønsesalat, skinkesalat etc.)

Nu vil jeg så slutte dagbogen for i dag og igen fordi jeg ikke forventer at der sker så meget mere spændende. Skulle det modsatte blive tilfældet vil det jo altid kunne skrives på i morgen.

I dag stod vi op til endnu en dejlig dag, men med lidt flere skyer end vi ellers har været vant til. Der var godt med sol her over Funchal, mens der var en del flere over bjergene og dermed Monte. Da vi havde fået morgenmad foreslog Lone en tur til Botanisk Have, og den var jeg selvfølgelig helt med på. Det varede derfor ikke længe før vi befandt os i svævebanen på vej mod Monte. Da vi nåede op gik vi et par hundrede meter til den næste svævebane, og herfra kører man faktisk ned igen for at komme til den botaniske have. Det lyder lidt tosset, men sådan er det. Vi måtte slippe 56 Euro for de 2 ture med svævebaner, så de ved godt hvad de skal tage for tingene. Ikke mindst den første må være en ren guldmine, idet der er altid mange mennesker med på denne tur.

Vel fremme ved Botanisk Have (Havde været der før) drev vi rundt og nød de tusindvis af blomster og træer. Haven er placeret på en bjergskråning der vender ned mod Funchal, så der er masser af steder med en flot udsigt over byen og endda også til vores hotel. Indgangen til haven (Her blev jeg lige forstyrret i skriverierne da der kom personale med frisk frugt til herskabet) Nå - men indgangen til haven ligger øverst på bjergsiden og man bevæger sig så på kryds og tværs et par hundrede meter ned. Undervejs har man hele tiden opstigningen i tankerne, men vi klarede da uden problemer at komme både ned og op. Det var rigtig flot og absolut et besøg værd. Dog er der ingen tvivl om, at der må være smukkest om foråret når samtlige blomster står i fuldt flor. Siden vi var i haven sidst i 2007 har de indrettet et flot cafeteria, så der indtog vi kl. 1100 dagens første pilsner. I takt med at vi gik rundt i haven kom der dog flere og flere skyer, mens Funchal tilsyneladende lå badet i sol. Besøget i haven fik dog også en ende, så inden vi så os om sad vi igen i svævebane 2 på vej mod Monte. Med i kabinen var et norsk ægtepar, men ellers er det faktisk sjældent man støder på skandinaver på denne egn. På det øverste stykke inden vi nåde helt op, var der masser af skyer og man kunne intet se ud gennem vinduerne. Vi besluttede at gå til den næste svævebane med det samme og køre direkte ned til byen. De par hundrede meter der er mellem de 2 svævebaner er dog på en vej/sti der stiger ganske pænt, og bedst illustreret ved at der er trapper i midten af stien. Nordmændene havde lagt stærkt fra land, men det skulle snart vise sig at der var langt mere luft i os danskere. Ca. midtvejs var den mandlige del af (nordholdet) nemlig gået sukkerkold og hev betragteligt efter luft. Jeg ville egentlig have tilbudt ham et smøg for at bedre vejrtrækningen, men undlod. Os danskere der er vant til at bestige djævlebakken (Kirkebyvej) overhalede dem med raske skridt og i godt humør med en smøg i hånden, og selvfølgelig ikke med et gran af sved på panden.

Da vi nåede hen til svævebanen kørte vi direkte mod byen, og allerede efter et par minutter kunne vi begynde at skimte Funchal under os. (Nu blev jeg lige afbrudt igen. Eva - en aldrene svensk dame fra Spies - der i øvrigt taler perfekt dansk - ringede og spurgte om vi var tilfredse med opholdet. Det var godt nok Lone der talte med hende, men jeg kunne da følge med i deres snakken). Tilbage på sporet. Da vi var vel hjemme fra Botanisk Have stod den på frokost og en morfar. Helt i tråd med næsten alle andre dage. Nu er jeg /vi så i den situation, at der formentlig ikke sker så meget mere i dag. Kun eftermiddagskaffe en god restaurant ligger forude, og der forventer vi ikke at der sker det store. Jeg vil derfor indstille dagbogen for i dag, men vender selvfølgelig tilbage i morgen.

Allerede i går aftes havde vi besluttet os for at dagen i dag skulle være helliget afslapning og dovenskab og det blev den så. Efter morgenmaden gik vi til poolen, men vejret havde været set bedre. Der var en del skyer der kunne forstyrre helhedsindtrykket. Ikke så meget for mig, men fruen foretrækker sol fra en skyfri himmel, og kun skyggen fra en forbipasserende måge kan hun acceptere. Jeg selv har det bedst under en parasol, og så betyder solen ikke helt så meget. Lidt efter kl. 1100 gik vi i baren og bestilte en stor Sangria, og den kunne vi så sidde og nyde den næste times tid. Mens vi så sad der og lavede mindre end intet kom der nogle få regndråber. Ikke så meget at det kunne gøre fliser eller håndklæder våde, og end ikke noget der vil kunne registreres i en regnmåler, men nok til at man lagde mærke til det.

Da vi havde spist frokost og jeg havde fået mig en lur, gik Lone til et nyt angreb på solstolene mens jeg kastede mig over dagbogen. Der var nu noget mere sol, men dog også nogen vind. For første gang har vi kunnet vi se hvide skumtoppe på bølgerne, og stadig kommer der jævnligt skyer drivende forbi. Af samme grund forventer jeg ikke at fruens bortgang er af længere varighed.

Som skrevet før er det vanskeligt at skrive om ingenting, og det er faktisk den situation jeg lige nu befinder mig i. Resten af dagen skal endnu engang tilbringes med lidt indkøb og et restaurantbesøg omkring kl. 2000 i aften. Jeg forventer heller ikke i dag at der ske noget sindsoprivende der bør nævnes i dagbogen, så jeg vil for alles skyld slutte her.

Dagen i dag kan sagtens vise sig at blive ret så lang, idet vi i aften har meldt os til noget de kalder Madeira-aften. Vi bliver angiveligt kørt op til en hyggelig restaurant i Monte, hvor vi vil blive introduceret for noget af det der kendetegner Portugal og Madeira. Det vil sige høre fadosange og se lokale folkedanse. Det vigtigste er dog nok at turen er inkl. en 3 retters menu med vin ad libitum. Spændende bliver det jo nok, men på grund at dette arrangement har vi fravalgt ture i morgen, hvor vi ellers gerne ville have været på en levadavandring med besøg på et bondemarked i noget der hedder Santo da Serra. Dette må dog vente til vi kommer til Madeira en anden god gang. Helst næste år siger fruen. Aftenens arrangement på Monte vil jeg af gode grunde først kunne skrive om i morgen, men ellers begynder man unægtelig at kunne se en ende på vore ferie.

Nu skal man jo være lidt positiv også i en sådan situation, så det kan da blive dejligt (for en kort bemærkning) at komme hjem til vante omgivelser. Vi er dog nok kun i Skovlunde i et par dage, idet vi har planer om at tilbringe resten af fruens ferie i Skibstrup. Campingvognen har unægtelig været meget forsømt i dette forår og sommer, og jeg ser heller ikke den store lysning når det gælder resten af året. Først skal vi til Højer i september, så til Sharm el Sheik i november, og allerede i januar drager vi til Thailand.

Nå, men til trods for at vi skal ud i aften, skal man jo ikke gå helt i stå. Vejret her til morgen var noget blandet med både sol og skyer, så det ville jo passende kunne bruges til en lille vandring rundt i Funchal. Vi indledte turen med et besøg på Blomster- og fiskemarked, hvor der virkelig var gang i den. Så fortsatte vi til byens største kirke og så lidt på den, men mange steder hvor vi kom forbi var der loppemarkeder, og de var unægtelig mere interessante. Målet for vores vandring havde egentlig være byens Militær Museum, men da vi var nået dertil var vi blevet meget tørstige. Vi gik derfor ned på strandpromenaden og indtog en fadbamse. Det vil sige min var en bamse mens Lones kun var en lille trolderik. Nu kunne vi jo ikke sidde der og nyde bylivet hele dagen, så da vi havde nået bunden i vores glas gik turen videre til byens gamle Fort. Det er så hensigtsmæssigt placeret - nemlig kun ca. 50 meter fra vores hotel - at det ville være tosset ikke at aflægge alle fortets kroge et besøg inden vi tog hjem. Vores vandring sluttede i baren ved poolen, hvor vi sad i en times tid og nød en Sangria. Så var det igen gået hen og blevet tid til frokost og en morfar, idet man jo skal lade op til aftenens “show” i Monte. Hermed vil jeg slutte dagens beretning og så håber jeg, at mine åndsevner rækker til at kunne skrive igen i morgen efter slaget i bjergene.

Jeg vil som skrevet i går begynde dagbogen med “Slaget på Monte”, som vi havde set frem til i flere dage. Det er jo ofte sådan, at når man forventer noget skidt, vil det ofte vise sig at være en succes. I dette tilfælde forventede jeg noget stort og godt, men fik noget lidt under det jævne. Vel ankommet til restauranten ved Monte viste det sig at være en stor restaurant (madfabrik) i 2 etager. Alt i alt var vi omkring et par hundrede mennesker, som vel alle havde betalt 34 Euro pr. person for at deltage. Først fik vi et Bolo do capo, som er et fladt brød af hvede/søde kartofler der serveres varmt og med masser af hvidløgssmør. Herefter en smagløs tomatsuppe med kogte æg skåret i små stykker som dog kunne reddes ved at tilføre den store mængder salt. Så stod den på Espatada (grillet oksekød på lange spyd), som nok skulle være blevet lidt længere over gløderne for at blive rigtig mørt. Man sluttede så af med frugtdessert og en kop kaffe. Det sidste smagte rigtig godt, men man skulle ha´ troet det var Cognac, for der var højst et par cl. i koppen, der formentlig hidrørte fra et dukkehus. Nå men mellem alt denne var der underholdning i form af lokale folkedansere, som bagefter solgte diverse lokale varer, og vi købte en CD med sangene og en dukke til campingvognen. Dernæst kom en stor, barmfagre lokal kvinde, der sang sørgmodige Fado-sange fra fastlandet. Det lød smukt tror jeg nok, men især da hun holdt op. (Jeg købte dog hendes CD). Vi var hjemme på hotellet igen kl. 2300, og kunne så sætte os på altanen og nyde en smuk aften indtil midnat.

Grundet aftenens eskapader stod vi en smule senere op end vanligt, men da det var endnu en smuk morgen med godt vejr, gik der ikke lang tid før morgenmaden var indtaget og vi lå ved poolen. Når jeg her skriver at der ikke gik lang tid, skal det selvfølgelig tages med forbehold. Inden fruen bliver færdig med den daglige indsmøring er der unægtelig gået en mindre krig. Først skal hun smøres ind i en grundrens fra Dyrup. Dernæst påføres en grunder og siden en bodylotion. Så skal der solcreme på hele skelettet, og så en creme der vel sørger for at solcremen ikke er alt for effektiv. Jo det ta´r sin tid. Nå men vi nåede frem til solsengene inden det blev mørkt, hvor vi så lå og dasede frem til kl. 1300. (Selvfølgelig afbrudt af et enkelt besøg i baren)

I skrivende stund nærmer klokken sig 1700, og vi skal desværre til at pakke. Endvidere skal vi ud og købe lidt småting, men ellers skal vi bare nyde den sidste aften med god mad og drikke. Vi er taknemmelig for denne skønne ferie, og fruen kan allerede nu fastslå, at vi kommer igen næste august. Men den lille skrædder, der hver nat sniger sig ind hos os og syr vores tøj ind, han skal jages væk inden vi kommer igen.

Denne del af dagbogen er af gode grunde skrevet efter hjemkomsten, men der er nu heller ikke så meget at fortælle om denne dag når det gælder Madeira. Vi stod op kl. 0500 og kunne så kun afvente at blive hentet på hotellet kl. 0625. Heldigvis var vi kommet nogenlunde tidligt til køjs selvom det havde været lige ved at gå galt. Således var vi på restauranten hvor vi spiste aftensmad faldet i snak med et engelsk ægtepar på vores egen alder. Snakken gik livligt om alt muligt mellem himmel og jord. Hun var skolelærer mens han var beskæftiget med anlæggelse og vedligeholdelse af det engelske vejnet. De havde som os rejst meget rundt omkring i verden, og havde i flere tilfælde besøgt de samme steder som os. Nå men det var ærgerligt at skulle bryde op, men desværre nødvendigt af hensyn til vores tidlige afgang næste morgen.

Da vi ankom til lufthaven gik det hurtigt som aldrig før. Vi var de første der checkene ind, og der var absolut ingen ventetid ved security. Der var rige muligheder for at få sig en smøg, så flere af disse blev sat til livs mens vi drak kaffe. Snart sad vi dog i maskinen fra Sataair, og da der var gået 4 timer og 15 minutter satte flyet hjulene på landingsbanen i Kastrup. Tilbage var så kun at komme til Skovlunde, og det klarede en meget snakkesalig hyrevognschauffør for os. Tilbage var så kun at tænke tilbage på en vidunderlig ferie, hvor vi havde været meget heldige med vejret. Faktisk så heldige, at Lone vil til Madeira næste år igen.