Rejsedagbog fra Bornholm 2011

For snart mange måneder siden spurgte Anita og Bjarne om Lone og jeg ikke kunne have lyst til at aflægge dem et lille besøg på Bornholm i maj måned, idet de i begyndelsen af maj havde lejet et lækkert hus/lejlighed på havnen i Hasle i 14 dage. Det lød jo som en rigtig god ide, så vi var ikke længe om at bestemme os, og besluttede os for en tur af 5 dages varighed. Jeg fik hurtigt bestilt et par returbilletter til Bornholm, og senere også en parkeringsplads foran terminal 1 i Københavns Lufthavn. Når man vil flyve så billigt – altså på monkey-class – så er der en del at spare dersom man ikke har alt for meget bagage med. I dette tilfælde var det så også helt perfekt, at Bjarne og Anita kunne have det meste af vores bagage med i deres bil. De ville selv ankomme til Bornholm 6 dage før os, så de burde have god tid til at pakke vores ting ud og lægge det pænt ind på hylderne. Forud for vores afrejse var der udfærdiget et program for vores ophold, for der var unægtelig en hel del vi skulle se. Vi havde begge været der før, men det seneste besøg lå mange år tilbage, så vi glædede os faktisk som små børn til at komme af sted. Da vi så også var stillet et fantastisk værelse og et luksuriøst badeværelse i udsigt, ja så kunne det jo stort set ikke være bedre. Det eneste lille minus var, at der ikke ville være mulighed for room-service.

Således opmuntret mødte vi torsdag morgen den 5/5-2011 op i Kastrup Lufthavn, hvor vi hurtigt fik parkeret bilen, og derefter fik indskrevet den minimale bagage vi havde med. Vi var som altid i meget god tid, og til trods for at vi var vidende om at der var mogenmad når vi nåede frem, ja så måtte vi have lidt i maven mens vi ventede på flyet. De store tarme var ganske enkelt ved at spise de små. Se når vi normalt er ude at rejse, så foregår det som oftest med enten en Jumbo-jet eller en stor Airbus. I dette tilfælde rullede der kort før vores afgang en lille tomotorers propelmaskine fra Cimber op foran den lille afgangshal. Mine tanker faldt uundgåeligt på min tid i flyvevåbnet, hvor vi fløj Danmark tyndt i små Dakota,er, og hvor en tur fra Værløse til Ålborg var en sej og slidsom oplevelse. Og gik turen så hjem via Karup og Skrydstrup, så var man godt nok blevet noget øm i stellet af at sidde på langs i sådan et rør. Nå det var et lille sidespring. Vi kom ombord i nævnte fly – et ATR 72 – og jeg måtte hele tiden huske at dukke hovedet indtil jeg nåede frem til en ledig plads. Ståhøjden var ikke imponerende, men vi har dog prøvet en maskine der var værre. Flyvetiden var beregnet til 35 minutter, men den reelle tid i luften viste sig kun at være 17 min. Det havde en Dakota ikke kunnet klare. Nå - vejret var pragtfuldt – ikke en sky på himlen – og inden vi så os om var vi landet i Bornholm International Airport. Her stod hele velkomstkomiteen linet op – Bjarne og Anita – og så blev der ellers pludret. På vej mod Hasle gjorde vi et kort holdt i Rønne for at købe morgenbrød, men så gik det også mod Hasle. Fremme i Hasle blev vi installeret i vores værelse, hvor værtsparret havde redt senge og gjort klar. Lejligheden var ganske enkelt perfekt, og ikke mindst kunne man ikke blive træt af udsigt over havn og Østersø. Da kl. nærmede sig 11.00 begav vi os til fods mod Hasle Røgeri. Vel fremme fik vi besigtiget røgeri og produktionsapparat, og nåede omsider frem til salgslokalet. Hold da fest hvor så det godt og lækkert ud. Mens pigerne købte lidt fisk fik jeg øje på et fadølsanlæg, og måtte selvfølgelig hen og se hvad det var. Det var lokalt øl som kunne købes i 3 størrelser. Der gik ikke lang tid før jeg fandt ud af at jeg var tørstig, og da det samme viste sig at gælde de øvrige, kastede vi os ud i en formiddags øl. Jeg kom til at bestille en stor  (70 cl.) til halvfjerds kroner, og så satte vi os uden for og nød det. Vejret var fortsat helt fantastisk – ikke en sky på himlen – men dog kun ca. 11 grader. Da vi lidt senere nåede hjem og fik spist, nåede vi også at få os en lille lur inden dagen kunne fortsætte.

Vel opstandne fik vi kaffe, og så kørte vi ind over Bornholm til Ibsker. Her skulle vi besøge en børstenbinder der også solgte noget så sofistikeret som nisser og trolde. Årsagen til besøget var egentlig at Bjarne skulle have en kost, men pengene må have brændt i lommerne på Lone, for pludselig havde hun fået øje på den nisse hun altid havde ønsket sig. Nissen sad og vippede i en gyngestol – hand made – og kostede kun 550,- kr. incl. gyngestol. Den købte hun så, men for at legalisere indkøbet af sin nisse, indkøbte hun også  en avanceret tastaturbørste til mig. Hårene skulle angiveligt være fra næseborene på en gorilla.  Jeg havde forinden forsigtigt forhørt mig om nødvendigheden af at indkøbe en sådan nisse, men fik den besked, at det ikke var til hende selv, men derimod til børnebørnene. Og så skulle jeg i øvrigt ikke blande mig. Jeg røg en smøg og lod tankerne flyve. De ældste af børnebørnene skal snart til at have kørekort. Den mindste er endnu ikke født, og så kommer de i øvrigt ikke til jul.  Jo der er styr på det, og så røg jeg en smøg eller 2 mere. Nå men alt får en ende, og det gjorde besøget hos børstenbinderen også. Nissen blev klemt ned i bagagerummet siddende på sin dynge af pejsebrænde.

Vel tilbage i Hasle – og efter at have lagt nissen til at sove – blev der grillet nogle dejlige koteletter. De smagte pragtfuldt, så efter middagen trak vi os tilbage til husets 1. sal (stuen), hvor vi sad og hyggede os resten af aftenen mens solen gik ned i Østersøen.

Anita, Lone og jeg stod som altid tidligt op, og så sådan ca. 1 time efter kom Bjarne vaklende klar til dagens dont. Vi nød morgenbordet, livet i havnen, og ikke mindst det gode vejr som vi igen var tilsmilet af. Og heldigvis for det, for dagen var planlagt lang tid i forvejen, og målet skulle være Christiansø. Jeg har været på Bornholm utallige gange, men af en eller anden grund har jeg aldrig været på Christiansø, hvilket også for mig selv forekommer mærkeligt. Efter morgenmaden drog vi af sted mod Gudhjem, og fandt hurtigt frem til  p-plads og færgen ”Ertholm”. Efter samlet at have betalt 800,- kr., var vi klar til en 50 minutters lang færgetur til Christiansø. Turen foregik i magsvejr, og vi benyttede sejltiden til kaffe og kage. Det var en skøn sejltur i det flotte vejr, og indsejlingen til Christiansø var helt unik. Jeg vil ikke her skrive så meget om vores ophold på øen/øerne, men vi travede både Christiansø og Frederiksø rundt, ligesom vi spiste vores medbragte mad et skønt sted i solen. Det hele var en helt uforglemmelig oplevelse. Her tænker jeg selvfølgelig ikke mindst på de gamle bygninger og fæstningsværker, men også på de mange hundrede ynglende fugle der lå og rugede rundt omkring. Som jeg oplevede det, var det tæt på at være paradis på jord. Og tænk – der var ikke nogen forretninger med trolde og nisser, og heldigvis heller ingen forretninger med kjoler og bluser eller andet unødvendigt grej. Nå men efter 3 timers ophold på øen gik turen tilbage mod Gudhjem, og igen var der tale om en skøn sejltur. Efter anløb af Gudhjem Havn gik vi mod det nærliggende røgeri, idet vi havde aftalt at skulle have en enkelt pilsner. Turen var imidlertid så dårligt arrangeret, at vi kom forbi det lokale ”glasrøgeri”. Du gode gud. Jeg kunne på lang afstand se hvad det handlede om, og forsøgte efter bedste evne at rette pigernes opmærksomhed mod mig og ikke mod det pokkers glasrøgeri. Der var imidlertid ikke noget at gøre. De havde set det lang tid før mig, og antagelig allerede flere sømil inden vi nåede ind i havnen. Slaget var imidlertid tabt, så mens pigerne gik ind, ventede jeg i frygt uden for. Jeg håbede inderligt på, at der ikke fandtes nisser eller trolde, eller endnu bedre, at deres dankortmaskine var brudt sammen. Efter at have kæmpet sig gennem forretningens lækkerier kom de imidlertid tomhændede ud igen. Miraklet var sket – og vi kunne fortsætte hen mod det rigtige røgeri og en kold pilsner. Jeg er i skrivende stund ikke helt klar over hvad der manglede i forretningen, og har ikke siden berørt emnet. Da vi havde siddet og nydt vores gode lokale bryg, var det tid for at komme videre. Anita sagde at vi havde nem mad til om aftenen, og at vi derfor havde god tid. Vi kørte derfor mod Dueodde – ikke for at se stranden – men for at aflægge en gammel mølle et besøg. Man er vel kulturel. Møllen – Klostergård Mølle – viste sig at være en gammel sag. Der var for så vidt ikke så meget at se, men den lå ubeskrivelig smukt, og man kunne igen føle sat sig tilbage i tiden. Om møllen vil jeg i øvrigt bare sige, at man skal kende til dens beliggenhed, da det bestemt ikke er en mølle man bare sådan støder på under sin tur rundt på Bornholm. Jeg behøver vel ikke nævne at vejret stadig var helt fantastisk, men at vi nu var ved at være noget trætte i benene. Fra møllen kørte vi derfor hjem til Hasle, hvor vi slappede af resten af dagen og aftenen.

Det var nu gået hen og blevet lørdag, og vi havde aftalt at skulle på marked i Svaneke. Som det gennemførte kristne menneske jeg er, foreslog jeg, at vi slog et sving forbi Østerlars Kirke. Også denne havde jeg set flere gange før, men jeg kunne alligevel godt tænke mig at se den igen. Vi lavede så en smule om i planerne, og begyndte dagen med en tur til Østerlars. Da vi nåede frem til kirken blev jeg noget betænkelig, idet der på en gård der lå næsten helt op til kirkegårdsmuren var indrettet en butik med alt mulig tingel tangel, og muligvis også nisser. Den ville det være helt umuligt at skjule for selv en blind, men heldigvis viste der sig at være lukket. Dette var tydeligt proklameret på et stort skilt der var placeret midt på gangarealet ind til gården, og fruerne satte i mangel af bedre så kurs mod kirkeindgangen, hvilket var det eneste alternativ i miles omkreds. Indehaveren at butikken må imidlertid have spottet potentielle kunder, idet han med hastige skridt kom ud fra sin bolig og vendte skiltet om. Nu stod der ikke længere ”På gensyn” på den side der vendte ud mod os, men derimod ”Åben”. Shit – Herren havde endnu engang svigtet mig i en kritisk situation, og pigerne opdagede da også denne åbenbaring med det samme de kom ud af kirken lidt efter. Så smuttede jeg og brugte tiden på at filme kirke og omgivelser. Til min store undren kom de dog også tomhændede ud fra den butik, og angiveligt fordi der kun havde været noget gammelt bras. Det plejer nu ikke at være nogen hindring, men var det altså i dette tilfælde.

Efter kirkebesøget kørte vi til Svaneke, og ved vores ankomst var markedet allerede godt i gang. Den gode stemning blev tilført ekstra kolorit af Frits Madsens Orkester, der sad og spillede midt på torvet. Jeg købte i øvrigt deres CD, så den fremover vil komme til at udgøre baggrundsmusikken på bornholmerferien. Nå men mellem parasoller og et leben af mennesker, kunne jeg se ordene ”Svaneke Bryghus” med tydeligt skrift over en port. Jeg blev selvfølgelig draget af denne inskription, og håbede på at bryggeriet havde en eller anden form for rundvisning. Der viste sig dog at være lukket frem til kl. 11.00, så vi/jeg måtte væbne mig med tålmodighed. Ventetiden blev brugt på at dalre lidt rundt i de små hyggelige sidegader, hvor der var små forretninger med nips alle vegne. Jeg blev uden for, og tog mig til at nyde den smukke by og det gode vejr. På et tidspunkt kom en kvinde imod mig alt mens hun kiggede interesseret. Først troede jeg at hun var tiltrukket af min flotte figur, men som hun kom nærmere gik det op for både hende og undertegnede, at vi selvfølgelig kendte hinanden hjemme fra vejen. Det var min ”næsten nabo Mary”, der af uransagelige grunde havde forvildet sig på en tøsetur til Bornholm. Under normale omstændigheder ville vi have genkendt hinanden lige på stedet, men når det skete på Bornholm virkede det næsten umuligt. Vi fik os en lille snak, og snart havde klokken passeret 11.00. Jeg fik tilkaldt mine medrejsende, og så gik turen til Svaneke Bryggeri. I det dejlige solskin nød vi så dagens pilsner, mens vi havde Frits Madsens Orkester i ørene. Inden vi helt forlod Svaneke blev det til et besøg på en bolsjefabrik, og så også lige et smut ned på røgeriet for at købe lidt med hjem til frokosten. På vejen hjem gjorde vi et kort holdt ved en runesten (Brogårdsstenen), der efter min mening stod noget malplaceret langt ude på landet. Man har nok ikke anet hvor man skulle gøre af den, idet den ikke var fundet det sted hvor den nu var opstillet, og hørte til et helt andet sted på Bornholm. Nå men mig bekendt har Bornholm også så mange runesten, at de selvfølgelig må sprede dem lidt rundt på øen.

Efter en god frokost og en lille lur ringede vi efter en Nordtaxa. Vi skulle nemlig ind og spise på ”Restaurant Fyrtøjet” i Rønne, hvor Bjarne og Anita havde bestilt bord. Vi sørgede dog for at være i god tid, så der også var mulighed for at se lidt af byen. Vi fik dog ikke set så meget af Rønne, men henfaldt til at gå ind og få en pilsner på Torvet. Stort set til tiden indfandt vi os på ”Fyrtøjet”, hvor det til ikke mindst Bjarnes store fortrydelse viste sig, at den normale buffet var udskiftet til noget mexicansk buffet. Da det ikke lige var det vi havde lyst til bestilte vi i stedet wienersnitsler tilsat lidt vin og øl.  Da de kom på bordet viste de sig at være store som ketsjerhoveder, og bare synet af dem fik Bjarne til at melde pas. Nå men skidt med ham den svagspiser. De smagte fantastisk og vi nød måltidet. Efter denne dejlige middag skulle vi så hjem til Hasle, men det viste sig umiddelbart en smule svært at få en taxa. Vi fik ringet lidt hid og did, og endte hos Nordtaxa. De lovede at sende en vogn, men vi måtte være forberedt på nogen ventetid. Mens vi således stod og ventede kom der utallige andre hyrevogne forbi, men som de pæne mennesker vi er ventede vi selvfølgelig til den rigtige vogn kom. Det viste sig at være samme chauffør som havde kørt os til Rønne, så vi behøvede ikke at fortælle nærmere om hvor vi skulle hen. Da vi nåede hjem var resten af aftenen ren og skær afslapning.

Det var gået hen og blevet søndag da vi stod op, og som det sig hør og bør på sådan en helligdag, tog vi den med ro. Vi havde ingen grund til at forhaste os selv om der også var en del vi skulle nå denne dag. Den eneste sikre aftale denne dag var, at vi havde bestilt bord på Nordbornholms Røgeri i Allinge kl. 12.00, hvor vi skulle indtage det helt store fiskebord. Da vi efter morgenmad m.v. var klar til afgang satte vi kurs mod nord og dermed også Allinge. Inden vi nåede så langt besøgte vi dog henholdsvis Jon,s kapel, Helligpeder og Vang. Her vil jeg dog kun lige omtale Jon,s kapel, for når jeg siger at vi aflagde det et besøg er det ikke helt rigtigt. Det rigtige er at vi fra en parkeringsplads gik mod kapellet, hvilket i en frisk vind gik ud over en bakket markvej mod kysten. Nu havde jeg jo 3 lavbenede mennesker med, så det varede ikke længe før Anita begyndte at klage. Inden vi nåede kapellet vendte hun om og begav sig tilbage mod bilen. Bjarne øjnede muligheden for også at vende om, idet han kunne slå på at ville støtte sin hustru. Lone og jeg fortsatte et godt stykke vej. Da vi nåede helt ud til kysten stod det os klart, at for at nå helt frem til Jon,s kapel skulle man ned af et hav af trapper. Vi kunne jo godt regne ud at det ville være nemt at komme ned, men forudså en ganske besværlig opstigning. Denne del af turen sprang vi derfor over, og begrundede det over for os selv med, at Bjarne og Anita ikke skulle sidde og vente på os i bilen. Som sagt nåede vi også Hellligpeder og Vang. Det virkede totalt dødt, men jeg kunne så spekulere på om Helligpeder med sine 2-3 huse havde eget postnummer. Efter de 3 besøg fortsatte vi mod Allinge. Her handlede vi først lidt ind i Brugsen, men kørte så til røgeriet. Jeg havde i forvejen haft svært ved at forstå, at det på denne årstid skulle være nødvendigt at bestille bord, men den opfattelse måtte jeg revidere. Da vi nåede frem var der stort set kun borde med skilte ”Reserveret, men heraf var det ene heldigvis vores. Vi indtog så en helt fantastisk frokost, og med en skøn udsigt over Østersøen. Jeg behøver vel ikke at nævne, at vejret fortsat var helt i top. Ikke en sky på himlen, men derimod havde vi en smule mere blæst end de andre dage.

Efter middagen kørte vi op for at se Hammershus. For mig var genkendelsens glæde stor da vi forlod bilen og gik mod ruinen. Mine medrejsendes små ben begyndte igen at være et generede element, idet de havde svært ved at sidde på hjul og hurtigt faldt tilbage i feltet. Nå men vi nåede da alle frem, og vi nød i fulde drag den smukke natur. Efter at have strejfet rundt ved ruinen i et stykke tid fortsatte vi vores farefulde færd, og denne gang var målet Hammer Fyr. Også her var naturen helt fantastisk, men som den eneste var det kun mig der kom længere end til fyret. Jeg tror det kneb med deres luftindtag, så jeg tilbød dem en smøg så de kunne få gang i vejrtrækningen. Det blev dog afvist. Fra Hammer Fyr kørte vi mod syd med retning mod Rytterknægten. På et tidspunkt kom vi forbi en kæmpe fårefold. Dette kommenterede Bjarne med: ”Hold da op hvor er der mange får”. Efter et kort øjeblik kunne jeg replicere, at der var 214 stk. Bjarne ville så vide om jeg kunne være sikker på det. Det kunne jeg selvfølgelig, og fortalte, at jeg havde talt benene og divideret med 4. Den havde han ikke hørt før, så lidt smågrinende fortsatte vi vores kørsel. Ikke mindst Lone var nu gået hen og blevet tørstig, og vi andre trængte sådan til en kop kaffe. Under normale omstændigheder ville man kunne finde et traktørsted meget hurtigt, men af en eller anden grund fandt vi ikke noget. På et tidspunkt var vi inde på Christianshøi Kro, men der var selvfølgelig lukket, og så måtte vi fortsætte med uforrettet sag. Da vi nåede frem til Rytterknægten gik Lone og jeg op i tårnet for at nyde udsigten, mens Bjarne og Anita med baggrund i forskellige undskyldninger valgte at blive nede. Lone og jeg nåede det oprindelige tårns top, men her valgte Lone så at stå af. Den resterende del af trapperne op gennem en stilladsagtig overbygning fandt hun for anstrengende. Jeg var således den eneste der nåede toppen, og kun herfra havde man udsigt til det meste af Bornholm. Mens jeg havde klatret rundt i tårnet havde Lone fundet et toilet, og her havde hun kunne få den længe søgte tår vand. Rytterknægten var det sidste mål for dagens tur, så snart gik turen igen mod Hasle. Igen stod resten af dagen og aftenen på hygge og samvær.

Jeg begyndte dagen med at købe 3 rødspætter af en fritidsfisker i havnen, og for dem måtte jeg betale hele 20,- kr. kontant. Sikke priser. Dagen var lidt præget af at det var vores sidste dag på Bornholm, og at vi skulle nå et fly kl. 16.50. Vi lod dog ikke tiden glide fra os, og benyttede formiddagen til at køre til ”Natur Bornholm”, der vel bedst kan betegnes som et moderne naturhistorisk museum i Åkirkeby. Museet ligger nærmest ude på en bar mark, og afviger med sin stramme arkitektur meget fra andet byggeri i området. Jeg synes der var en rigtig flot bygning placeret det rigtige sted, men jeg kunne måske godt forestille mig, at det kunne have givet anledning til debat i lokalsamfundet da det blev opført. Det ved jeg dog intet om, men smukt var der. Selve museet var også meget interessant, og vi kunne nemt have brugt mere tid end vi rent faktisk gjorde. Vi havde som tidligere nævnt et fly at tænke på. Vi havde dog ikke mere travlt end at vi på vejen hjem gjorde holdt ved Hasle røgeri. En farvel-øl skal man jo have inden en lang og anstrengende hjemrejse. Som tiden nærmere sig – og efter endnu en god frokost – bevægede vi os mod lufthavnen. På Bornholm er en sådan lufthavn unægtelig til at overskue, så hurtigt sad vi i lufthavnens restaurant og drak kaffe. Så blev det tid til at sige farvel, og præcis kl. 16.50 drog vi med flyet til København. En dejlig miniferie var forbi, og man kan så blot håbe på, at der en anden god gang åbner sig mulighed for at besøge Bornholm igen.

Lone og jeg påtænker en længere rejse til de gamle Dansk Vestindiske Øer, men som dog først er planlagt til at finde sted i begyndelsen af 2013. Når man rejser netop dertil er det naturligvis primært af danske kulturhistoriske grunde, men faktisk behøver man slet ikke at tage så langt. Det vil man opdage - jeg gjorde ihverfald - hvis man bruger nogle få hundre kroner og tager en lille tur ud i Østersøen til Christiansø. I guder hvor det hele emmer af historie, og hvilken skøn perle i Østersøen man kan kalde dansk. Jeg har som tidligere nævnt været adskillige gange på Bornholm, og har flere gange overvejet et besøg på Christiansø. Ikke før nu - og altså i en alder af næsten 60 år - blev det til noget. Man spø´r sig selv: Hvorfor?, og kan faktisk ikke rigtig give noget rigtig godt svar. Men nu blev det altså til noget, og jeg håber ikke det bliver sidste gang. Jeg vil under alle omstændigheder tænke på det når jeg i januar 2013 står på Sct. Thomas og ser Peter Von Scholten,s embedsbolig.