Egypten 2010

Den 14. februar 2010 rejste min kone og jeg sammen med børn og børnebørn på en 2 ugers ferie i Sharm El Sheik. Vi var i alt 9 personer, og blev indlogeret på Hotel Hilton Sharm Dream Villas, hvilket er et sted vi har besøgt flere gange før.
 
Inden jeg nu fortsætter var der noget der undrede mig meget ved afrejsen fra Kastrup. Mens der den morgen afgik 6 fly til Tenerife, var der kun et enkelt til Sharm El Sheik. Jeg forstår ganske enkelt ikke folks rejsevalg. I februar kan vejret være meget ustadigt på de Canariske øer, mens man i Sharm El Sheik er sten sikker på godt vejr. Nå, men man kan kun håbe at folk ikke opdager det, for så stiger priserne sikkert ganske betydeligt.

Formålet med ferien var ren afslapning, og en flugt fra den kolde danske vinter. Med andre ord - Vi skulle bare dase ved pool og strand, ligesom vi skulle snorkle i stor stil i det rene vand ved Naama Bay hvor hotellet ligger. Alt dette lykkedes til fuldkommenhed, og vi nød livet i fulde drag. Inden afrejsen havde andre familiemedlemmer hørt om vores planer, så de besluttede sig for at slutte sig til selskabet i vores uge 2. Efter deres ankomst var vi ialt 24 personer - tæl efter på billedet - og så havde vi en hel uge til at nyde livet sammen.

Nå men det blev nu ikke til pool og strand ved Naama Bay det hele, idet vi bestilte snorkelture til henholdsvis Blue Hole nord for Dahab i Aqababugten, og en tur på havet ved det kendte Ras Mohammad.

På turen til Blue Hole var vi kun 6 fra vores familie der deltog, så vi kom afsted med mange andre gæster fra andre hoteller i området. Først kørte vi gennem Sinai, der er fantastisk smuk på sin helt egen måde, ligesom vejene er helt på højde med vejene i Danmark. Vejen fra Sharm El Sheik og til Dahab er således 4-sporet, og det til trods for at der næsten ikke kører nogen biler. Det kan så undre en og anden. Da vi ankom til udkanten af Dahab holdt vi ind for at blive ekviperet med snorkeludstyr. Nogle havde selvfølgelig noget sådan med selv, men ellers var det muligt at leje våddragt, svømmefødder, svømmevest og snorkelmaske. Ret hurtigt gik det videre mod Blue Hole, og snart var vi fremme hvor vi skulle skifte transportmiddel. Mens vi lod bagage med videre blive i bussen, fortsatte vi således i 40 minutter på kamelryg langs stranden mod selve Blue Hole. Det var ørken og beduiner så det ville noget, og med aqababugten og bjergene i Saudi Arabien på den ene side, og Sinai´s bjerge og ørken på den anden, kunne det næsten ikke blive mere smukt. Rideturen endte ved Blue Hole, og så var det ellers igang med at skifte til den fornødne udrustning som busserne havde bragt frem i mellemtiden. Det skal her nævnes, at vejret for så vidt var fint, men at det blæste en hel del. I de følgende timer snorklede vi på livet løs rundt i området, og kun afbrudt af frokost, der blev serveret siddende på taget af en lille bygning med tunge tæpper og puder liggende rundt omkring. Meget særpræget - men selvfølgelig også meget almindeligt på de kanter.

Nu vil jeg ikke dvæle så meget ved selve snorkleriet ved Blue Hole, men blot nøgternt konstatere, at vi ikke så nogle af de store fisk som vi havde håbet på. Det var godt nok masser af fisk - ja hele stimer til tider - men de var ikke meget større end dem vi kunne se på 2 meter vand ved Naama Bay. Trods dette var det tydeligt at stedet var meget besøgt og nærmest verdenskendt, idet alt drejede sig om dykkeri. Når vi ikke så de helt store og spektaktulære fisk var årsagen formentlig, at det som tidligere nævnt blæste ret så kraftigt. Anden årsag kunne jeg/vi i hverfald ikke finde.

Efter snorkleriet fortsatte vi til Dahab, hvilket i øvrigt er en by vi også besøgte tilbage i 2004. Rent faktisk havde vi overvejet at finde et hotel i området når byen var blevet en smule mere udviklet, og det kunne meget nemt have været til efteråret. Byen har da også gennemgået en udvikling, så der nu er gågader og strandpromenader m.v., men det når slet ikke op på højde med Sharm El Sheik. Det vil af samme grund vare nogle år før vi igen overvejer et ophold i Dahab. Når det så er sagt, ja - så er der helt utrolig smukt ned ved strandpromenaden. En fantastisk udsigt til Saudi Aribien, og et hyggeligt liv i de små gader. I modsætning til Sharm El Sheik er der dog mange børn (og voksne) der tigger, hvilket kan være lidt generende. Under opholdet i Dahab valgte vi at finde et sted for en kop kaffe til fruen og en kold pilsner til undertegnede. Kaffen var der ingen problemer med, men helt som i 2004 var det bestemt ikke alle steder man kunne købe alkoholiske drikke. Det lykkedes og dog at finde et sted, og så var det bare at slappe af og nyde vand og udsigt. Vi nåede ikke at shoppe meget i byen, men da jeg var bekendt med at der lå en musikforretning i hovedgaden, og da jeg skulle bruge noget traditionelt arabisk musik til min videoredigering, fandt jeg frem til forretningen og købte 2 Cd,ere. De kostede omregnet ca. 50,-Ø kr. Da jeg desværre også er ryger købte vi nogle amerikanske cigaretter i et stort supermarked. 5,- kr. pr pakke - det må da siges at være billigt.

Efter opholdet i Dahab var der kun en ting mere på programmet, nemlig at køre tilbage til Sharm El Sheik. Det gik som alt andet meget smertefrit, men vi var unægtelig meget trætte efter dagens oplevelser da vi kl. ca. 1700 nåede vores hotel. Der var ikke rigtig energi til at gå ud og spise, så vi bestilte som så mange gange før roomservice.

Når man opholder sig i området omkring Sharm El Sheik er det den nemmeste sag i verden at komme på tur til dykkerparadiset Ras Mohammad. Alle bureauer tilbyder således disse ture, og i vores tilfælde hvor vi rejste med Apollo, kunne man komme afsted 2 eller 3 gange om ugen. Nu var vi som tidligere nævnt 24 mennesker sammen, og da alle gerne ville med på denne tur, var det om muligt endnu nemmere. Gennem Apollo fik vi arrangeret en tur med egen båd (Diavola), og lejede således en meget stor båd med kaptajn og fuld besætning incl. skibskat. Vi blev hentet ved hotellet ved 8-tiden om morgenen, og efter et kort stop i nærheden af Old Market i Sharm El Sheik (hvor vi blev ekviperet med snorkeludstyr) fortsatte vi til den meget store lystbådehavn i Sharm El Sheik. Snart efter var vi ombord på fartøjet, og så gik det ellers til søs. Hele dagen gik herfter med snorkling på diverse rev, og var igen en meget stor oplevelse. Mellem snorkelturene blev der serveret frokost, og jeg må til arrangørernes ros sige, at maden var ovenud god.

Revene var fantastisk smukke, og fisk var der igen masser af. Dog var der som ved Blue Hole ikke nogen af de helt store fisk, men det kunne dog ikke ødelægge vores oplevelse af turen. Da vi hen på eftermiddagen havde snorklet alt det vi orkede, satte vi os på dækket og nød solen og en pilsner. Man må ikke drikke alkohol hvis man påtænker at snorkle, så den del af glæden måtte henlægges til sidst på dagen. Mens vi nød sol, vand og en smuk natur, blev der serveret noget der mindede meget om æbleskiver, og som om muligt smagte endnu bedre. Dertil var der også varme popcorn, så stemningen var naturligvis helt i top da ví omkring kl. 1500 satte kurs mod land.

Da vi nåede hjem til hotellet var vi igen godt trætte efter dagens oplevelser, så endnu engang måtte vi ty til roomservice. Røget laks - hold da op hvor smagte det godt.

Ca. 100 meter fra vores hotel har Hilton opført et relativt nyt vandland kaldet Cleo Park. Til trods for at vi har været i Sharm El Sheik mange gange, har vi -formentlig grundet vores fremskredne alder - ikke tidligere fundet anledning til at besøge stedet. Noget anderledes forholdt det sig denne gang, idet vi som bekendt havde børn med. Vi besøgte nu Cleo Park 2 gange - en gang i hver uge - og det var lige sjovt begge gange. Til vores store undren var der ikke mange mennesker i parken, og det betød selvfølgelig, at man kan komme til alle forlystelser uden ventetid. Om det er prisen på 20 USD for voksne og 10 USD for børn, der holder folk væk, eller den omstændighed at der er masser at opleve ved stranden, ved jeg ikke.
 
Jeg vil dog gerne her på siden slå et lille slag for Cleo Park. Rent faktisk var det smadder sjovt - også for konen og mig - men selvfølgelig en endnu større oplevelse for børnene. For mit eget vedkommende kan jeg kun sige, at det var skide skægt at være barn for en dag.